Cookie- og Privatlivspolitik
Penis-monstre, sex-orgier og Nic Cage ramte Cannes

Penis-monstre, sex-orgier og Nic Cage ramte Cannes

Syrede dage på filmfestivalen

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)

Cannes Filmfestivalen kan uden tvivl godt være en lidt tør affære med langsomme (muligvis gode) kunstfilm på stribe.

Men den sydfranske festival er heldigvis også mere end det, hvilket er rart for deltagerne, der efter en uge måske trænger til at andet end dramaer. 

Og sådan én dag var søndag, der bød på slibrige genrefilm for folk uden sarte nerver.

Climax
Gaspar Noe (ham med Irreversible, Into the Void og Love) deltog i Directors Fortnight med en særdeles grænseoverskridende sag om en dansetrup, der tager på hyttetur, drikker vanvittigt meget sangria og eksperimenterer med sex og stoffer indtil sammenblandingen eksploderer i satanisk vold.

Køerne før filmens visninger var så lange, at mange måtte gå forgæves - anmeldelserne bagefter var blandede, men ingen var i tvivl om, at en af branchens største spradebasser var tilbage for at provokere.

Se traileren her:

Murder Me, Monster
I den argentinske ende af skalaen og som en del af Un Certain Regard-programmet så vi Alejandro Fadels kunst-gyser, der bød på et af filmhistoriens mest originale monstre.
Uden at afsløre for meget turde filmen - om en politimands efterforskning af en række yderst bestialske kvindemord - at vise adskillige kønsdele. På døde kvinder, varme kvinder, i bjerglandskabet og sidst men ikke mindst som en del af mord-akten, hvor bl.a. en monstrøs penis slagtede løs. En kultfilm er født.

Mandy
Nicolas Cage har fået en del opmærksomhed for karrierens måske mest vanvittige rolle i 'Mandy'. Panos Cosmatos’ voldsorgie af en B-film, om en mands hæmningsløse hævn på en flok overnaturlige væsner - tilsat en underlig kærlighedshistorie - er en af den slags film, Nicolas Cage-fans står og venter på. Et slags comeback for den excentriske skuespiller? Næppe. Men underholdningsværdien klædte Cannes.

PS: Følg os på Instagram og Twitter for opdateringer fra festivalen.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Christian

Goldie Hawn evt?......

3 timer siden
Lidauser/491363
llv
Lidauser/491363

Ok med en kvinde, så er det bare ikke en Bond film længere, det bliver måske en spændende agentfilm, men en James Bond ...eller 007- film bliver de

7 timer siden
Gitte

Jeg stemmer for at den næste James Bond bliver spillet af Tom Hardy. Han er fantastisk talentfuld og tilpas elegangt og britisk.

1 dag siden
Aage Michaeluser/5719
Aage Michaeluser/5719

god ide med en kvinde

1 dag siden
Christian

Hvorfor er det, at hver gang DK laver “storfilm”, så omhandler det krig?

4 dage siden

Aktive debatter