Vi så Lars von Triers seriemorder-film i Cannes
Vi har netop set Lars von Triers The House That Jack Built til gallapremieren ved Cannes Filmfestivalen, hvor den berygtede instruktør vendte tilbage efter flere års bortvisning pga. yderst uheldige udtalelser tilbage i 2011.
Nu er filmskaberen tilbage med en film, der vil dele vandede og især få folk til at se rødt. Den er hyper-voldelig, depraveret, selvsmagende og gør samtidig tykt grin med det hele. Undertegnede slugte det råt.
Se også: Den første trailer til Lars von Tries seriemorder-film
INTET er helligt i denne film, der har scener lignende 'The Human Centipede, Salo og . Mine to sidemænd udvandrede, og ifølge Twitter var der deciderede masseudvandringer i salen.
Just left Lars Von Trier's The House that Jack Built.
— The Oscar Predictor (@OscarPredictor) May 14, 2018
Gross. Pretentious. Vomitive. Torturous. Pathetic. #Cannes2018
Walked out on LarsvonTrier . Vile movie. Should not have been made. Actors culpable
— Showbiz 411 (@showbiz411) May 14, 2018
I've just walked out of #LarsVonTrier premiere at #Cannes2018 because seeing children being shot and killed is not art or entertainment
— Charlie Angela (@CharlieAJ) May 14, 2018
For mange vil filmens fokus på en seriemorders (spillet med stor humor af Matt Dillon) selvretfærdiggørelse af sine monstrøse handlinger som værende kunst, være direkte usmagelige. Efter min mening er det en af Triers bedste film længe. Et fuldkomment sygt værk, der virker enormt personligt, leveres i et underholdende dynamisk tempo og provokerer sit publikum.
Før visningen blev Trier modtaget med stående ovationer (se videoen forneden), og det samme skete efter filmen med seks minutters klapsalver.
The House That Jack Built får dansk premiere den 29. november.
Er fan af Trier og er spændt på at se hvad han får pisket sammen her, traileren er lovende og folks reaktioner gør den endnu mere lovende.
Jeg forstår dog ikke hvorfor vi skal se en næsten 2 minutters klapsalve, er det ikke nok bare at nævne det?
Den overordnede kvalitet af Triers film kan bestemt debatteres, men jeg elsker at han får så frie hænder som han gør. Det, at han stadig kan skabe noget provokerende og decideret rystende i en tid, hvor man føler, man næsten har set alt på film, synes jeg er superfedt.
Det er rart med kunst, der polariserer, og dér leverer Trier altid varen.
Selvom Blinkende lygter ofre reciteres, kan der ikke være tvivl om Gladiators grandiose fremførelse og vildt fantastiske soundtrack.
En god huskeregel er, at det nok ikke behager jer at han er egoistisk, men som forfatter har man en vision og bliver den ikke fyldt op så meget eft
De har begge to været ude at sige at kontrakterne ikke bliver forlænget, fordi Jussi har haft nogle andre visioner til karakterne.
Er virkelig irriteret over, at Kaas og Fares skiftes ud!
Lone
Julia Roberts i superform. Baseret på virkelig hændelse der kunne være foregået i dag også.
