Bille Augusts Lykke-Per åbner Biografklub Danmark

Stort anlagt Henrik Pontoppidan-filmatisering
Billede
(© Conrad Reinhardt)

Det bliver Bille Augusts næste film, Lykke-Per, der åbner programmet for Biografklub Danmark i sæsonen 2018/19.

Udvalgskomitéen fra biografklubben valgte dramaet med premiere den 30. august som første film i et program, der formentlig kommer til at bestå af ca. 10 film til halv pris.

'Lykke-Per' er baseret på Henrik Pontoppidans roman-mesterværk om den narcissistiske Per Sidenius og hans forlovede Jakobe, der er et af de stærkeste kvindeportrætter i dansk litteratur.

Esben Smed fra bl.a. Sommeren '92 spiller titelrollen, mens Katrine Greis-Rosenthal, som bl.a. er kendt fra Jussi Alder-Olsen-filmatiseringen Fasandræberne, spiller Jakobe.

Vi følger selvfølgelig op, når hele Biografklub Danmark-programmet afsløres. Lige nu er to film fra det nuværende program aktuelle i biografen, Så længe jeg lever og The Journey.

Lykke-Per får, som nævnt foroven, premiere den 30. august.