Cookie- og Privatlivspolitik
Bare vi kunne se disse film igen for første gang

Bare vi kunne se disse film igen for første gang

Intet slår den første gang

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

Selvom der kan være stor fornøjelse i at gense en film, så er der altså noget helt magisk over at se en film for første gang. Men det kan man jo – logisk nok – kun gøre én gang.

Vi har derfor her på kino.dk-kontoret leget med tanken om, hvilke film vi ville ønske, at vi kunne se igen for første gang.

Vi kommer således omkring en del forskellige titler - nye som ældre. Det tæller film som bl.a. David Finchers seriemorderjagt Se7en, videre til Quentin Tarantinos Oscar-vinder Pulp Fiction og den banebrydende science fiction-film The Matrix.

Har du nogle film, som du ville ønske, at du kunne se igen for første gang, så lad os høre om det i kommentarfeltet herunder.



Stine Teglgaard:


Blue Velvet (1986): Jeg så den samtidig med, at 'Twin Peaks' gik på tv, og kombinationen af de to Lynch-værker og satte gang i en livslang besættelse.

Se7en (1995): Jeg glemmer aldrig biografpremieren tilbage i marts 1996, hvor jeg var tilpas uvidende om, hvad der var i vente... Da Keyser Söze pludselig stod der!

Twilight (2008): Fordi jeg blev så vanvittigt forelsket. Intet mindre.



Daniel Bentien:


Ringenes Herre: Eventyret om Ringen (2001): Oplevelsen af episk fantasy er jo stadig uovergået i biografen.

The Matrix (1999): Fordi jeg gerne vil bjergtages af Trinitys 360 graders bullettime spark fra begyndelsen igen.

Mulholland Dr. (2001): Filmen introducerede mig til David Lynch i biografen, og jeg ikke siden har haft en så ”ud-af-kroppen-oplevelse” på det hvide lærred.



Bjarke Friis Kristensen:

Henry: Portrait of a Serial Killer
(1986):
Fordi jeg gerne vil opleve Michael Rookers foruroligende seriemorderportræt ramme ligeså hårdt, som det gjorde første gang.

Videodrome (1983): David Cronenbergs psykotroniske science fiction-film er ganske vist en film, jeg kan se igen og igen, men intet slår den første gang, hvor dens originalitet og brutalitet gik rent ind.

The Usual Suspects (1995): Det er svært ikke at komme ind på filmens twist-slutning uden at spoiler – men når brikkerne afslutningsvis falder på plads...



Daniel Hartvig:


Pulp Fiction (1994): Tarantinos legende tilgang fik mig til at se filmmediet i et helt nyt perspektiv og inspirerende mig til at dykke ned i filmhistoriens mystiske afkroge.

Superbad (2007): Selvom jeg altid griner, når jeg ser min favoritkomedie – så slår ingenting den første gang. Sjældent har en film ramt mig så hårdt med sin humor og bromance.

Straw Dogs (1971): Filmskaber Sam Peckinpah er altid et interessant selskab – hans film deler vandene, og det provokerende mesterværk ’Straw Dogs’ formåede at trykke på de helt rigtige knapper hos mig. En moralsk granskende oplevelse med en helt særegne gritty stilitisk stil fyldt med slow-motion og ubehag.



Mette Olsen:


Kill Bill Vol. 1 (2003): Første Tarantino-film jeg så, som 13-årig, og var med til at ændre hele min optik på film, og hvad filmmediet egentlig kunne/var for en størrelse.

Sicario (2015): Havde sådan en god biografoplevelse med denne. Alle mine forventninger blev opfyldt og mere!

Garden State (2004): Bare fordi, den er love.



Ditte Christensen:


Get Out (2017): Fordi at jeg ikke havde så store forventninger til den, men blev positivt overrasket flere gange i filmen og sad med en ”wauw”-følelse, da den sluttede.

Moulin Rouge! (2001): Jeg var ikke så gammel, da jeg så den første gang og ikke helt forstod den. Alligevel var jeg kæmpe fan, og det havde været interessant at se, hvad mit indtryk havde været, hvis jeg så den første gang i dag.

The Shape of Water (2017): Jeg blev grebet af stemningen og rørt. Det var umuligt ikke at holde af karaktererne og sidde og spænde i kroppen under flugtscenen.

Har du nogle film, som du ville ønske, at du kunne se igen for første gang, så lad os høre om det i kommentarfeltet herunder.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Simon

1. Blade Runner (1982)

Jeg glemmer aldrig at første gang jeg så denne film så sagde den mig faktisk ikke så meget... Men alligevel fik jeg lyst til at vende tilbage til den igen! Da jeg så så den anden gang var det en total åbenbaring for mig; helt klart en af mine bedste film oplevelser nogensinde, og jeg ville gerne have endnu en førstegangsoplevelse med den!

2. Profondo Rosso (1975)

Efter min mening er dette Dario Argento's bedste film - instruktøren som er kendt for hans blodige og uhyggelige 'Giallo' film. Jeg vil gerne opleve den ultimative følelse af uro og uhygge, da jeg gik helt forventningsfrit ind i den. Musikken var fantastisk, det visuelle var vildt stilistisk, også er jeg aldrig blevet så bange af en film før!

3. Kill Bill (2003)

Er enig med jer i den her! Nåede desværre aldrig at få den set i biografen, og første gang jeg så den var på en meget gammel computer og på Netflix... Før dette havde jeg kun set øjeblikke fra den, men jeg vidste hvor ikonisk den var! Jeg kender ikke noget bedre end at gå ind til en førstegangsoplevelse til en film, og man rent faktisk ved at den her film kommer til at blive genial og en af ens favoritter; sådan havde jeg det med Kill Bill - ville bare ønske det havde været på det store lærred...!

peteruser/432964

Jeg var ikke klar over Keyser Soze var med i se7en

anne

Pan's Labyrinth - fantacy og krigens grusomhed blandet sammen

Sin City - fantastisk filmisk slasher film

Fire bryllupper og en begravelse - griner stadig når jeg ser den, skøn feel good film

Runner up:
Dirty Dancing - skøn musik og teenage love
Rocky Horror - herlig kultfilm, hvor jeg første gang blev udsat for props. Fandt stadig ris i lommerne langt tid efter midnatsforestillingen i Klaptræet for over 30 år siden
Pirates of the caribbean - Curse of the Black Pearl. Første scene hvor Jack kommer ind i havnen i sin synkende skude, gav en forsmag for filmens stemning
Kill Bill filmene - utrolige mængder af blod

Atrice

Pirates of the Caribbean: Curse of the Black Pearl - jeg har set den film så mange gange at jeg ikke har tal på det... og jeg husker også da jeg så den første gang, men det kunne være fedt at opleve mødet med Jack Sparrow for første gang igen.

Labyrinth - den film var en stor del af mit liv som teenager og det ville være noget for sig at opleve David Bowie i den rolle for første gang, som voksen. Jeg ser jo filmen på en helt anden måde i dag.

Ringenes Herre: Eventyret om Ringen - her er jeg helt med, det var som at komme ind i et eventyr da den først blev vist og det ville jeg gerne opleve igen.

Michael

men kun at vælge 3 film kan jeg ikke, så jeg har snydt lidt, og valgt 2 film franchises og en tv serie.

Harry Potter, kan huske første gang jeg så De Vises sten, det var noget af en oplevelse selvom det var hos en kammerat på at lidt mindre billedrørs tv, med dansk tale på VHS, men at se dem for første gang nu må være vildere og blive lukket ind i det univers for første gang. Havde ikke læst en bog (udover skolebøger) indtil jeg så Harry Potter så måtte jeg bare vide hvad der skete i det næste skoleår og det har ingen film gjort hos mig før, fået mig til at læse.

James Bond husker jeg at som lille fik jeg fat i alle Bond filmene 1-20 på VHS jeg så dem på en uge og havde nogle fede timer. Ídag hvis jeg skulle se dem for første gang er det lidt ligesom med Harry Potter bedre kvalitet også får jeg muligheden for at se dem i rækkefølge med årstal, da jeg var mindre og så dem tog jeg bare den titel der lød mest spændende og blev så lidt skuffet hvis de havde skiftet James Bond ud da jeg ikke forstod hvorfor dengang :D

Game of Thrones, at se det univers og uforudsigelige handlingerne, for slet ikke at nævne ikke at blive spoilet ville være den vildeste oplevelse hvis jeg kunne se serien for første gang.

Men ellers kunne det være fedt at have en slags personlig hypnotisør så man kan glemme filmen, men igen så mister man vel også et godt minde om dengang man så filmen i omgivelserne og med hvem og det tror jeg faktisk jeg hellere vil beholde end at få muligheden for at se en film for første gang igen.

DJN

EEEEEELSKER den film!!
Jeg havde også den sygeste oplevelse efter filmen. Skal jeg fortælle den?? Nå, folk kan jo bare springe den over ;)

Jeg var med en veninde inde at se den. Vi er begge Lynch-fans. Hans sidste film før MD var The Straight Story som også er fantastisk, men meget lige ud ad landevejen (hø hø). Nå, men vi havde læst anmeldelserne af MD, der sagde, at Lynch var igen blevet mærkelig.
Spændte lod vi os synke ned i Grand-salens mørke...
Da filmen så var færdig kiggede vi på hinanden og udbrød næsten i kor: Den var da ikke mærkelig.
Nå, bagefter tog vi på Pan (dengang det stadig lå der... good times) og jeg gik op på førstesalen for at købe en øl, og mens jeg stod dér i baren og kiggede på folk der dansede og snakkede, følte jeg det som om, at jeg var tråt ud af virkeligheden (Mulholland Drive) og ind i en parallelverden. Det var den særeste følelse i mit liv, på én gang skræmmende og fascinerende.

Antaeus

Jeg kan især følge Daniel B.'s liste med Ringenes Herre samt Matrix.
Jeg vil dog vælge andre selv om Matrix var så nyskabende og Ringenes Herre var et fuldstændig fantastisk eventyr. Men den følger også bogen slavisk så det er ikke fordi den er så overraskende så jeg vælger i stedet disse tre:

Star Wars Ep. 4 (1977)
Det bliver ikke større, intet univers som dette var nogensinde set før. Og den starter fuldstændig magisk.
-Det gigantiske rumskib, der forfølger det lille.
-Boardingen af rumskibet af stormtroopers, man havde aldrig set noget lignende.
-Og så træder Darth Vader ind, så sad man som lille dreng og bare vidste at det her blev fantastisk.

Abernes Planet (1968)
Jeg kendte absolut intet til filmen da jeg så den første gang og overraskelsen var enorm da jeg fandt ud af at aberne var de som jagede menneskerne. Og så kulminerer den med en af filmhistoriens bedste slutninger (de opdager Frihedsgudinden og derved at de ikke er på en fremmed planet, men på Jorden).

En Verden Udenfor (1994)
Igen anede jeg intet om filmen og det var lidt tilfældigt at vi valgte at gå ind og se den i biografen, men jeg skal love for at man kom ud i god stemning bagefter, vi havde jo lige været inde at se en af verdens bedste film. Og hvem husker ikke hele stemningen som var intens når man tror at vores hovedperson har hængt sig selv.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Julie

2010:
Shutter Island - virkelig en gribende film med en hel del twists and turns, som jeg overhovedet ikke har forudset.

7 timer siden
Julie

Call me by your name Er dette årtis bedste romantiske film, jeg knuselsker den og tuder hver gang!

8 timer siden
Rasmus/Musen

Den her sang skal nok komme til at blive sunget rigtig mange gange igen og igen.

1 dag siden
BIOMANEN

Ser fantastisk ud og jeg glæder mig allerede. Can´t wait

2 dage siden
Wayne
Ja

Afgjort tæt løb i forhold til Gone Girl - begge hovedpersoner må siges at have issues :-)

2 dage siden

Aktive debatter