Ugens premierefilm

Kæmpe klassiker og udenlandske film på programmet
Billede
(© Titanic / 20th Century Fox)

I den kommende uge er der en masse udenlandske film på programmet, samt en klassiker i titaniske dimensioner. 

Den ukendte soldat
Det finske krigsdrama følger en deling infanterister, der bliver sendt til frontlinjen i den barske Fortsættelseskrig fra 1941-1944 mellem Finland og Sovjetunionen. De er unge, energiske og fulde af kampgejst, og ingen har forberedt dem på krigens rædsler. 'Den ukendte soldat' er baseret på bogen af Väinö Linna, og som tidligere er blevet filmatiseret i 1955. 

LUK SOLSKINNET IND/ANGEL FILMS

Luk solskinnet ind
Den franske film handler om en fraskilt mor, der nu leder efter manden i sit liv, men det er ikke så nemt. På udsigt efter at (gen)finde den store kærlighed indleder hun affærer med flere mænd, der dog alle har svært ved at leve op til hendes forventninger til den store kærlighed... 'Luk solskinnet ind' er en romantisk komedie med Juliette Binoche.

TITANIC/20TH CENTURY FOX

Titanic
Kæmpesuccesen fra 1997 har 20 års jubilæum. Filmen handler om luksuslineren som begynder sin jomfrurejse fra Southampton den 10. april 1912. Alle samfundslag er repræsenteret på det synkefrie skib fra den unge og kække Jack Dawson (Leonardo DiCaprio), der har vundet sin billet i et spil kort, til den elegante og reserverede Rose DeWitt Bukater (Kate Winslet), der rejser på 1. klasse med sin rige familie. Det uundgåelige møde mellem de to modpoler ender med ægte kærlighed, imens skibet langsomt men sikkert nærmer sig det skæbnesvangre isbjerg. Det romantiske drama vandt intet mindre end 11 Oscars.

HVAD VIL FOLK SIGE/ØST FOR PARADIS

Hvad vil folk sige
Vi møder den 16-årige Nisha, der lever et svært dobbeltliv. På den ene side er hun en helt almindelig norsk teenagepige med kæreste og venner. På den anden side forsøger hun derhjemme at leve op til sin pakistanske families traditioner. Da hendes far ser hende være sammen med sin kæreste, ramler de to kulturer hårdt sammen. Som konsekvens heraf beslutter Nishas forældre sig for at kidnappe deres datter og sende hende til nogle slægtninge i Pakistan. 

BOBBI JENE/CAMERA FILM

Bobbi Jene
Dokumentarfilmen handler om den amerikanske danser, Bobbi Jene, der har været den store stjerne i det legendariske israelske dansekompagni Batcheva i de sidste 10 år. Nu beslutter hun sig for at rejse tilbage til sit hjemland, USA.