Umuligt! Er Deadpool 2 bedre end den første?

Superheltefilmen har scoret højere testresultater
Billede
(© 20th Century Fox)

Ifølge The Hollywood Reporter har Deadpool 2 modtaget endnu bedre feedback, end originalen fik i sin tid.

Fortsættelsen har netop været igennem seks dage med yderligere optagelser for at efterkomme tilbagemeldingerne fra to tidlige testvisninger, hvor to forskellige versioner af filmen scorede henholdsvis 91 og 97 (ud af 100).

Ved de sidste publikumsvisninger skulle stemningen ifølge THRs kilde have været helt elektrisk, og de nye versioner landede da også på 94 og 98 - hvoraf producenterne selvfølgelig har valgt at lancere den version med den højeste score.

Originalen fra 2016 kom i sin tid aldrig højere end 91, og den klarede da meget godt med en international indtjening på 783 mio. dollars – på trods af en høj censur.

Udover Ryan Reynolds i titelrollen som den dybt sarkastiske og maskeklædte superhelt byder filmen på en større rolle til Josh Brolin, mens en hemmelig cameo skulle komme på banen.

Deadpool 2 får dansk premiere den 16. maj.