Ugens premierefilm

Bruce Willis in action, dansk musik-ikon og 90'ernes aids-epidemi
Billede
(© Nordisk Film)

Blandt ugens fire premierefilm er der både 1990'er drama, eventyr og noget dansk på programmet!

Death Wish – En mand ser rødt
I action-dramaet lever kirurgen Paul en lykkelig tilværelse med sin kone og college-klare datter, men det bliver der hurtigt vendt op og ned på, da en gruppe mænd laver indbrud i familiens hus med fatale konsekvenser. 'Death Wish' er en tidslig genindspilning af filmen fra 1974.

Så længe jeg lever/Nordisk Film

Så længe jeg lever
Filmen er en biografisk fortælling om den danske musiker John Mogensen, der blev national folkeeje i 1970'erne. Historien følger Mogensen fra hans barndom over det første gennembrud til den hårde rejse mod toppen af de danske hitlister som soloartist. På sidelinjen står hustruen Ruth, og deres tumultariske ægteskab er sangerens eneste holdepunkt.

Askedrengen - I troldkongens sal/NORDISK FILM

Askedrengen – I troldkongens sal
Adventurefilmen foregår i Norge en gang for længe siden. Den fattige bondesøn Espen Askeladd og hans brødre tager på en farlig rejse for at redde kongens datter, så de kan bruge belønningen til at genopbygge familiens gård. Prinsessen er blevet kidnappet af en grusom trold, der siges at være umulig at bekæmpe.

120 slag i minuttet/CAMERA FILM

120 Slag i minuttet
Dramaet handler om en gruppe homoseksuelle aktivister i starten af 1990erne i en tid præget af en aids-epidemi. Frustrationen vokser blandt aktivisterne, som tvinges til at tage drastiske metoder i brug for at blive hørt. Og parallelt med det store drama, kæmper hver især med kærligheden, håbet og døden.