Samlet overblik: Påskens film 2018

Hvad skal du se i påskeferien?
Billede
(© Warner Bros.)

Påskeferien er over os, og hvis du ikke ved, hvad du skal bruge din tid på, så frygt ej! Biografen byder på en masse spændende film i alle genrer.

READY PLAYER ONE/WARNER BROS.

Det er de helt store science fiction-film som er på programmet i påsken.

Her kan blandt andet ses Pacific Rim: Uprising, som er efterfølgeren til succesen Pacific Rim. Fortsættelsen følger den oprørske og engang lovende Jaeger-pilot Jake Pentecost, hvis far, Stacker, gav sit liv for at redde menneskeheden i den første film. 

På programmet er også den nyeste film fra mesteren Steven Spielberg. Ready Player One udspiller sig i år 2045, hvor det meste af befolkningen bruger deres tid og penge på at udleve deres vildeste fantasier og drømme i en virtuel verden kaldet OASIS. 

Den tredje film i Maze Runner-triologien, Maze Runner: Dødskuren, er også at se på påskens menu. Thomas sætter det sidste ind for at finde en kur mod den altødelæggende sygdom, der forvandler mennesker til zombie-lignende væsner. 

TOMB RAIDER/WARNER BROS.

Det er svært at sidde stille i stolen, når man ser en af de to actionfilm, som er på programmet i påsken. 

Oscar-vindende Alicia Vikander er sktuel som den kvindelige actionhelt, Lara Croft, i den nyeste version af Tomb Raider. Lara Croft er datteren af en excentrisk eventyrer, der forsvandt for syv år siden. Nu er hun 21 år og uden retning i livet. Men sandheden om hendes far venter derude. 

Bruce Willis er tilbage i actionfilmen Death Wish - En mand ser rødt som Paul, der lever en lykkelig tilværelse med sin kone og datter. Det bliver der hurtigt vendt op og ned på, da en gruppe mænd laver indbrud i familiens hus med fatale konsekvenser. 

SÅ LÆNGE JEG LEVER/NORDISK FILM

Filmen Så længe jeg lever er en biografisk fortælling om den danske musiker John Mogensen. Historien følger Mogensen fra barndommen til den hårde rejse mod toppen af de danske hitlister. Instruktør og manuskriptforfatter Ole Bornedal går helt tæt på den lidende kunstner portrætteret af Rasmus Bjerg. 

Livet er fyldt med svære beslutninger i det romantiske drama Hver dag. Filmen handler om teenageren Rhiannon, som forelsker sig i en mystisk sjæl, der indtager en ny krop hver eneste dag. Parrets kærlighed vokser for hvert døgn, indtil de står overfor deres livs sværeste beslutning. 

I dramaet You were never really here følger man krigsveteranen Joe (Joaquin Phoenix), der har smidt al frygt for smerte af sig, og nu lever af at opspore forsvundne piger. Da en senators teenagedatter bliver kidnappet, hyres Joe til at opspore barnet, og missionen fører ham dybere og dybere ind i en korrupt og voldelig underverden. 

Michael Haneke instuerer Happy End som omhandler den velhavende Laurent-familie. Familien forsøger at opretholde deres perfekte facade, men et selvmord, et uheld på byggepladsen, en alkoholisk og ustabil søn samt en senil bedstefar gør det svært for matriarken Anne, der langsomt kan mærke, hvordan alt ramler.

Under anden verdenskrig formåede den norske modstandkæmper Jan Baalsrud at flygte fra Troms i Norge til Sverige med nazisterne i hælene. Filmen Den 12. mand handler om hans flugt mens 11 af hans venner blev totureret og dræbt. Såret og gennemblødt flygter Jan Baalsrud ud i den nådesløse, nordnorske vinter med Gestapo i hælene.

I filmen 120 slag i minuttet følger vi den aktivistiske gruppe ACT UP i Paris, der i starten af 1990'erne kæmpede for flere rettigheder og bedre vilkår for AIDS-ramte i en tid præget af stor frygt, desperation og uvidenhed. 

Den unge kvinde Paula, som er hovedkarakteren i den franske film Montparnasse Bienvenüe, er på kanten af et nervøst sammenbrud, efter hendes kæreste gennem 10 år har forladt hende. Paula nægter at være offer og forsøger ihærdigt at opretholde et billede af, at hun har alt under kontrol.

Det sidste kapitel i triologien om Anastasia Steele og hendes rige kæreste Christian Grey er ude. I Fifty Shades - Fri er tiden kommet, hvor den unge, jordbundne Ana skal giftes med Christian. Hvedebrødsdagene ender brat, da en trussel fra fortiden begynder at hjemsøge det nyforelskede par.

Dramaet The Florida Project skildrer Solskinsstatens skyggeside, hvor flagskibet Disneyland står i skingrende kontrast til det fattige liv, som leves på motorvejsmotellerne i den hjemløse bydel. Men tilværelsen på det farverige motel er ikke uden eventyr, for den 6-årige Moonee gør hver dag til en fest med ballade.

Gary Oldman vandt en Oscar for rollen som Winston Churchill i filmen Darkest Hour. Anden Verdenskrig er brudt ud, nazisternes ustoppelige krigsmaskine ruller henover Vesteuropa, og en invasion er nært forestående. Slaget skal nu slås i Churchills krigskabinet.

Loving Vincent er verdens første 100 procent olieanimerede film, hvor 150 kunstnere har håndmalet hvert eneste ene af de malerier, der krævedes til filmen. Den fortæller historien om en af verdens største kunstnere, Vincent Van Gogh, og hvordan han sidste timer foregik.

BLACK PANTHER/WALT DISNEY PICTURES

I den eventyrlige genre byder biograferne på nogle af de helt store kanoner. Blandt andet en Oscar-vinder er på programmet.

Marvels nyeste superheltefilm Black Panther tager udgangspunkt i det isolerede og teknologisk fremskredne land, Wakanda, hvor kongen netop er omkommet i et terrorangreb. Prins T’Challa står klar til at tage over som ny regent, men modstandere står klar både internt i landet og udefra. 

Se den firedobbelte Oscar-vinder The Shape of water i biografen. Filmen er et overnaturligt eventyr, der foregår op til Den Kolde Krig i USA i 1962. Den stumme Elisa opdager ved et tilfælde, at et væsen holdes fanget i et forsøgslaboratorium. Mødet mellem undervandsvæsnet og kvinden udvikler sig i en overraskende retning.

Adventurefilmen Askedrengen - I troldkongens sal foregår i Norge en gang for længe siden. Espen Askeladd er en fattig bondesøn, og sammen med sine brødre tager den unge mand på en farlig rejse for at redde kongens datter, så de kan bruge belønningen til at genopbygge familiens gård. 

THE STRANGERS: PREY AT NIGHT/ANGEL FILMS

Er du til gysere og thrillers? Så er det bestemt noget på programmet for dig i påsken!

Efterfølgeren til den ubehagelige The Strangers har netop haft premiere. I The Strangers: Prey at night får vi en gensyn med den voldelige trio Man in the Mask, Pin Up Girl og Dollface. Denne gang foregår det i en trailerpark. 

Bliver gyser-genren lidt for voldsom, og er du mere i humør til en thriller, så må spionfilmen Red Sparrow være noget for dig. I hovedrollen ser vi Oscar-vinder Jennifer Lawrence som ballerinaen Dominika Egorova, som må stoppe sin danserkarrie og derefter bliver del af en hemmelig efterretningstjeneste. 

Game Night/Warner Bros.

Har du lyst til et godt grin i påskeferien, så mor dig i selskab med en af de følgende komedier.

Filmen Game Night følger parret Max og Annie, der skal til deres ugentlige spilleaften med vennerne. Max' bror Brooks har dog noget i ærmet. Han har nemlig arrangeret, at de seks venner skal løse et mordmysterium. Så da Brooks bliver kidnappet, forventer de bare, at det er en del af spillet. 

Oscar-vinder Helen Mirren og Donald Sutherland, som vandt Oscar-æresprisen i 2018, har hovedrollerne i komedien Vores Livs ferie. Filmen handler om John og Ella Robina, som har været sammen i 50 år. Parret har haft et langt og lykkeligt ægteskab. Tiden har sat sine spor og de har derfor besluttet at tage på et eventyr.