Gal og genial: Joaquin Phoenix' 13 bedste roller

Denne nyhed blev også udgivet i anledning af premieren på You Were Never Really Here i marts 2018.
____________

Joaquin Phoenix. Han er mørk, kompromisløs og excentrisk. Og spørger du undertegnede, er han tæt på at være af samme kaliber som Daniel Day-Lewis eller Robert De Niro. Et statement, som den pressesky Phoenix selv ville hade...

Phoenix er lige nu aktuel som den altbærende hovedrolle i det autentiske Gus Van Sant-drama Don't Worry, He Won't Get Far on Foot. 

Vi har derfor gravet en to år gammel liste frem, der kronologisk beskriver de essentielle værker på Phoenix' imponerende cv. Vi opdaterer her listen med de sidste vigtige titler og et par væsentlige grunde til, at den 43-årige amerikaner er intet mindre end et skuespiller-geni.

To Die For (1995)
Før 1995 havde de færreste hørt om den unge skuespiller med de klare grønne øjne. Jo, han var River Phoenix' lillebror, men rollen som en ung teenager, der lader sig manipulere af Nicole Kidman, viste en tidlig forsmag på Phoenix' evne til at være farlig med sårbar kant.

Gladiator (2000)
Med slangelignende øjne, blid stemme og en perverteret lidenskab ramte Phoenix plet som forsmået kejser overfor Russell Crowes über-mandige Maximus Decimus Meridius. Hans kastrerede skurk gav ham en velfortjent Oscar-nominering og kickstartede karrieren for den dengang 25-årige skuespiller.

Quills (2000)
Samme år som ‘Gladiator’ udkom denne lille film om den kontroversielle forfatter Marquis de Sade. Phoenix havde brugt fem år på at spille vrede biroller, men i ’Quills’ var temperamentet erstattet med en præstekåbe, tålmodighed og skjulte lyster. Filmen blev aldrig en stor succes, men den unge skuespiller beviste, at han kunne give værdigt modspil til navne som Kate Winslet, Michael Caine og Geoffrey Rush.

Signs (2002)
Phoenix' første samarbejde med M. Night Shyamalan er formentlig den, der deler vandene mest: Var det et overset mesterværk eller en overkonstrueret fabel om en invasion fra rummet? Ligegyldigt hvad, kan Phoenix' rolle som lillebror med uudnyttet potentiale fremhæves.

The Village (2004)
Shyamalans ambitiøse "periode"-gys om en landsby omringet af ondskab taber pusten ved det obligatoriske twist, men første halvdel af filmen fungerer sublimt som mystisk horror - ikke mindst pga. Phoenix' modige helt, der giver perfekt romantisk modspil til Bryce Dallas Howards blinde hovedkarakter.

Walk the Line (2005)
Hvis Phoenix faldt død om i morgen, ville ’Walk the Line’ være kronen på værket. Johnny Cash-portrættet er ikke karrierens mest anmelderroste værk, men Phoenix fik sin anden Oscar-nominering, og publikum elskede filmen for dens evne til at blande musik med en velfungerende kærlighedsfortælling.
 

Two Lovers (2008)
En overset film, der markerede slutningen på en række mellemtitler fra Phoenix, før karrieren blev kickstartet med et pr-stunt (mere om det senere). ’Two Lovers’ handler kort sagt om en umoden mands forsøg på at vælge mellem to kvinder. Manden bag er James Gray, der tidligere har instrueret Phoenix i ’We Own the Night’ og ’The Yards’.

I'm Still Here (2010)
Kort efter ‘Two Lovers’ meddelte Phoenix, at hans skuespilkarriere var slut, og at han ville springe ud som rapper. Alt var selvfølgelig bare et pr-stunt op til en mockumentary kaldet ’I’m Still Here’ instrueret af Casey Affleck. Filmen var sjov, men det bedste var nu optakten, hvor Phoenix gik amok i diverse talkshows.

The Master (2012)
Første film tilbage i skuespillerfolden var et prestigeprojekt med alle sejl sat til. Phoenix gav en tour de force-præstation overfor selveste Philip Seymour Hoffman som henholdsvis mentee og mentor indenfor en Scientology-lignende kult. Paul Thomas Anderson instruerede, og Phoenix trådte ind i karrierens hidtil tungeste vægtklasse.
 

Her (2014)
Phoenix' tredje Oscar-nominering kom på Spike Jonzes anmelderroste fremtidsdrama om en mand, der forelsker sig i en computer. Den syntetiske kærlighed til Scarlet Johansson føltes ægte, var rørende, og gav Phoenix lov til at spille noget helt andet end den aggressive og lidende alfahan. 

Inherent Vice (2014)
Genforeningen med Paul Thomas Anderson var i en langt mere useriøs boldgade end den psykologiske 'The Master'. Phoenix spiller den konstant påvirkede detektiv, Larry "Doc" Sportello, der i et syret og kulsort 70er-miljø skal finde frem til en forsvunden ekskæreste. Værket kammer til tider over, men Phoenix' barfodede efterforsker forbliver seværdig.

Irrational Man (2015)
En af Woody Allens bedste værker de senere år har en dejligt usympatisk Phoenix i titelrollen som en filosofiprofessor, der leger et farligt spil med de store eksistentielle spørgsmål. Instruktørens livslange hyldest til Dostojevskij fortsætter her i fuldt flor, og Phoenix er en yderst veloplagt personificering af et moderne menneske i frit fald.

You Were Never Really Here
En af karrierens helt store roller er at finde i denne thriller om en dybt traumatiseret krigsveteran, der lever af at redde børn fra underverdens ultravoldelige sexhandel. Sammenligningerne med Robert De Niros klassiske præstation i Taxi Driver er bestemt på sin plads, da Phoenix' introverte portræt af en mand, der eksisterer et sted mellem dødslignende dvale og eksplosivt raseri, indeholder de samme mindeværdige kvaliteter.

Don't Worry, He Won't Get Far on Foot er aktuel i de danske biografer - find dine billetter her.