Joaquin Phoenix kan blive den nye Joker

Batmans ærkefjende er klar til sin egen solofilm
Billede
(© We Own The Night (Sandrew Metronome) / DC Comics)

Sidste år kom det frem, at The Hangover-instruktør Todd Philips skulle stå bag en solofilm om Batmans ærkefjende, The Joker, der vil være løsrevet fra det nuværende DC superhelte-univers.

Philips er nu ved at samle sit hold, og han har udset sig den tredobbelte Oscar-nominerede Joaquin Phoenix til rollen som The Clown Prince of Crime - og han skulle have indvilget i at tage dén. I første omgang forlød det ellers, at Warner Bros. ville have Leonardo DiCaprio, der dog takkede nej.

Phoenix har tidligere været i spil til roller i flere superheltefilm, bl.a. som The Hulk i The AvengersBatman v Superman og Doctor Strange, men det kan være, at det er som rablende gal superskurk den 43-årige skuespiller for alvor vil passe ind. Han har i hvert fald allerede givet eksempler på sin galskab i værker som Gladitor og The Master

Efter sigende vil filmen udspille sig i 1980'erne og gå efter en mere barsk krimi-drama-tone end den klassiske, episke superheltefilm.

Philips skulle allerede have forfattet manuskriptet med Scott Sliver, der tidligere har skrevet The Fighter og 8 Mile, og nogen steder beskrives det som en fortolkning af Jokerens skabelseshistorie.

Mesterinstruktøren Martin Scorsese har været rygtet til at skulle producere filmen, men om dette stadig er aktuel vides ikke.

Jared Leto, der seneste har spillet The Joker, fortsætter i rollen i den kommende Suicide Squad 2.

Joaquin Phoenix er næste gang aktuel i de danske biografer den 22. marts med 'You Were Never Really Here'.