Danske filmskabere hyldes og identiteten annulleres

Filmfestivalen også kendt som Berlinalen har igen i dag budt på et hav af indtryk. Ikke mindst indtrykket af, at vi i Danmark har talentmassen i orden.

Tredjedagen af hæder, filmvisninger og pressekonferencer bød nemlig på en dejlig dansk overraskelse uden for festivalens officielle rammer, da det prestigefyldte branchemagasin Variety lørdag aften kårede de 10 europæiske navne, man bør holde øje med i 2018 – heriblandt de tre danske filmskabere Mehdi og Milad Avaz samt Martin Zandvliet.

Mehdi, Milad og Misam Avaz

Avaz-brødrenes debutfilm Mens vi lever endte med at blive en af sidste års største publikumsdarlings og gjorde med det samme instruktør Mehdi og manusforfatter Milad synonym med dansk films nye modige fremtid. De to Avaz-brødre fik i går intet mindre end topplaceringen på Varietys fine liste og har bl.a. en kommende tv-serie og op til flere spillefilmsprojekter i støbeskeen.

Mehdi Avaz og Martin Zandvliet

Instruktøren Martin Zandvliet, der slog igennem med Applaus, beviste sit værd med Dirch, og for alvor lagde Danmark og verden ned med det Oscar-nominerede krigsdrama Under sandet, blev også udpeget som en vigtig spiller i 2018. Hans kommende første engelsksprogede film, 'The Outsider' med Jared Leto i hovedrollen, har helt sikkert også noget med det at gøre.

Stort tillykke til alle tre!

Paula Beer og Franz Rogowski

Flygtning dengang, nu og i fremtiden
Phoenix-instruktøren Christian Petzold er allerede en gammel kending på Berlinalen, hvor han i år er i konkurrence for fjerde gang med det Kafka’ske drama ’Transit’.

Filmen foregår i et alternativt besat Europa, hvor store dele af befolkningen er forfulgte. Hovedpersonen, den unge tysker Georg, ender tilfældigvis i Marseilles, hvor han øjner en mulighed for at komme væk fra krigszonen. Han har ved et tilfælde fået fat i en afdød forfatters personlige papirer og overtager nærmest uforskyldt mandens identitet. Snart er han sikret en rejse til Mexico, men da forfatterens smukke kone dukker op, kompliceres alt – af kærlighed, hemmeligheder og krigens identitetsforvridende omstændigheder.

’Transit’ er ikke en kedelig film, men den er heller ikke helt så spændende, som man kunne håbe med det yderst relevante emne. Fortællestrukturen virker til tider påtaget kringlet med brug af en tung filosofisk voice over og en hovedkarakter, der konstant er tre skridt bagud i forhold til publikum. Oplevelsen bliver en kende trægt, men det er skam også en pointe i filmen, at Georg på trods af sine udspekulerede planer i sidste ende rammes af en uundgåelig passivitet som et mennesker uden kontrol.

Skuespilleren bag Georg, shooting star Franz Rogowski, der i øjeblikke minder om et tysk svar på Joaquin Phoenix, og Vincent Gallo bør fremhæves som et af filmens stærkeste kort. Samtidig skal instruktøren have ros for at opdatere Anna Seghers Anden Verdenskrigs-Odysse fra 1944 til en fiktiv nutid, der nærmest føles som en skræmmende fremtidsvision. Annulleringen af tid er nemlig med til at understrege den universelle fortælling om den umenneskeliggørelse og det identitetstab, ethver på flugt må kunne genkende.

Isabelle Huppert og Gaspard Ulliel

Erotisk identitetstyveri
Dagens anden konkurrencefilm var en særdeles fransk sag af Benoit Jacquot og med de altid seværdige hovedrolleindehavere, Isabelle Huppert og Gaspard Ulliel, i centrum. Vi befinder os i den erotiske thrillers dunkle hjørne, og igen er identitetstab og identitetstyveri på dagsordenen - denne gang dog med langt mindre på hjerte.

Filmen følger den unge flotte, prostituerede Bertrand, der stjæler en afdød kundes manuskript og bliver kendt og succesfuld på hans bekostning. Flere år senere kan han ikke leve op til den identitet, han har skabt for sig selv (han kan jo ikke skrive), men det ændrer sig, da han møder den ældre ”lykkelige luder” Eva. Hun inspirerer ham til at skrive, og langsomt bliver Bertrand besat af hende og af at slå revner i hendes facade. Problemet er blot, at Eva hverken ønsker at være hans spejlbillede, hans muse eller hans projekt.

’Eva’ havde sine øjeblikke, men det var svært at forstå, hvad den egentlig ville. Karaktererne - velspillede eller ej - blev aldrig rigtigt sympatiske, og mens man sagtens kan nyde de to skuespilleres leg med magt og forførelse ender det med at være en uforløst, formålsløs affære. En opdateret udgave af ’Belle du Jour’ med masser af undertrykte aggressioner, men aldrig helt aggressiv nok til min smag.  

Følg kino.dk på Facebook og Instagram for at se live videoer og updates fra Berlinalen.