Harry Styles kan blive den næste Bond

Sang-stjernen kan godt finde smokingen frem
Billede
(© Dunkirk / Warner Bros.)

Daniel Craig er færdig som Agent 007 efter den næste film, Bond 25 - og allerede nu svirrer rygterne om hvem, der skal overtage den ikoniske rolle.

Tidligere har vi kunne fortælle, at producer Barabara Brocolli ikke er afvisende for at prøve noget nyt, måske endda en kvinde.

Nu er den tidligere One Direction-sanger Harry Styles  meldt i kampen om at blive den næste James Bond. Det afslører Daily Star, som har talt med Spectre-klipperen Lee Smith, der udtaler:

- Harry kunne gøre det. Hvis de ville have en ung Bond, hvorfor så ikke? Har har dét. Harry er virkelig god og kan gå hele vejen. Han er et enestående talent og er meget naturlig på kamera.

Den 23-årige Harry Styles fik sidste år sin spillefilmsdebut i den Oscar-nominerede Dunkirk, som er instrueret af Christopher Nolan, som netop er en af de navne, der er spil til instruktørposten på en kommende Bond-film. Det kunne altså bane vejen yderligere for Styles.

'Bond 26' ventes ikke at få premiere før i 2022. Til den tid vil Styles være 28 år og i så fald blive den yngste Bond nogensinde.

Bond 25 får premiere den 7. november 2019.