Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1994

Årets bedste film 1994

Stem og vind fribilletter

Stem op!
129
Stem ned!
0
(reset)

Nogle af 1990ernes bedste film fik premiere i 1994. Værker, som den dag i dag refereres til, og som formentlig står på manges liste over yndlingsfilm. Derfor bliver vinderen af afstemningen svær at forudse.

Ser man på Oscar-uddelingen, bør det være Forrest Gump, der løber med hæderen. Komedie-dramaet modtog ikke kun prisen for Bedste film, men Tom Hanks blev for andet år i træk belønnet som Bedste hovedrolle som den lidt tungnemme, men kærlige og i sidste ende legendariske titelrolle.

Pulp Fiction modtog Guldpalmen i Cannes og satte nye standarder for både fortællestruktur og dialog (ja, Tarantino gjorde det også i Reservoir Dogs, men ikke nær så ikonisk). Filmen var kontroversiel for sit voldelige indhold og sprog, men fik hurtigt kultstatus og står som Tarantinos helt store mesterværk.

Kontroversiel var også Natural Born Killers, der delte anmelderne, men fastslog, at Oliver Stone ikke var bleg for at udfordre sit publikum med en mediekritisk, brutal fortælling om et Bonnie & Clyde-agtigt kærestepar.

Året bød også på den mest populære tegnefilm fra Disneys 90er-renæssance med The Lion King, der indspillede svimlende 968 mio. dollars på verdensplan. Filmen vandt et par Oscars for sin musik, og den shakespearske fortælling om løveungen, der må stå op imod sin magtgale onkel, rammer rent på alle niveauer.

Noget stort hit var The Shawshank Redemption (med den danske titel En verden udenfor) til gengæld ikke ved premieren. Selvom den blev nomineret til syv Oscars, måtte den gå tomhændet hjem, og publikum fik først øjnene op for Stephen King-filmatiseringen, efter den havde levet sit liv i biografen. Til gengæld har den i årevis toppet listen over brugernes højest ratede film på IMDb.

Priser var heller ikke på tapetet, men til gengæld vakte Dumb and Dumber med Jim Carrey i topform latterbrøl i biograferne verden over. Four Weddings and a Funeral blev hurtigt en af de mest anerkendte og elskede romantiske komedier i nyere tid og gjorde Hugh Grant til en superstjerne inden for genren.

Danmark kunne også være med, og Ole Bornedal instruerede en på dette tidspunkt noget så usædvanligt som en genrefilm med den uhyggelige thriller Nattevagten, der gav Nikolaj Coster-Waldau sit store gennembrud. Uhygge er også, hvad Interview with the Vampire byder på, men samtidig er det et stilet drama med en perlerække af lækre, mandlige skuespillere på toppen af deres karriere.

Leon er til gengæld eneste repræsentant for den ikke-engelsksprogede, ikke-danske film, og Luc Bessons franske action-thriller står stadig som en af de mest opfindsomme, velspillede bidrag til genren og nok instruktørens bedste film til dato.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Peteruser/703830

En rigtig god historie krydret med god musik - til hele familien i alle aldre

Michaeluser/600989

Jeg har stemt på forrest gump, men det er jo for et sindsygt filmår!! Hvis lion King, en verden udenfor eller pulp fiction vinder har jeg intet at klage over.

Mikkel

Stemte Pulp Fiction.

Den rykkede på filmmediet i en postmoderne tid og har dannet skole for SÅ mange film vi ser i dag. Den bliver kun bedre og bedre - så fortjener den også kun alt den ros den kan få, nu den blev kriminelt forbigået ved Oscar-uddelingen, hvor det konservative traditionelle vandt over det innovative nye!

Anneuser/56495

Lion King er den dejligste film'

Rizzo

Forrest Gump, Leon, Pulp Fiction, The Lion King og The Shawshank Redemption - 1994 var i den grad et godt film år. Så mange klassikere. Jeg endte dog med at vælge The Lion King, fordi jeg den dag i dag stadig går og nynner musikken derfra af og til - men det var godt nok ikke nemt at vælge mellem så gode titler!

Ann-Britt

Jeg har ikke set så mange af det års film, MEN Fire bryllupper og en begravelse så jeg adskillige gange, og lo (og lod en tåre løbe) flere gange.
Starts scenen med den .... æh usædvanlige ring er super, SUPER skøn, og kan få latteren til at bruse bare ved tanken :)

Daniel

Helt klart min yndlingsfilm fra tarantino

Birtheuser/99243

Jeg stemte på The Lion King. Den kan man se igen og igen.

Yvonne Brøchneruser/911491

Dejlig, dejlig film.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Bukselak

The Nun er simpelthen årets fiasko, jeg troede den ville være uhyggelig, samt have en god historie.

21 timer siden
Anton Berg

Den ville bestemt ligge i bund sammen med sin forgænger, The Dark World, Iron Man 2 og begge Ant-man filmene, som Marvels tammeste og historiemæssi

2 dage siden
Glenn

21.) Iron Man 2
20.) Thor: The Dark World
19.) The Incredible Hulk
18.) A-Man & The Wasp

2 dage siden
Mickey

Ron Pearlman havde så meget tilstedeværelse i alle scener, og det var perfekt til rollen som Hellboy.

2 dage siden
Mickey

Tror faktisk aldrig jeg har set mindre frem til en film.

2 dage siden

Aktive debatter