Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1994

Årets bedste film 1994

Stem og vind fribilletter

Stem op!
129
Stem ned!
0
(reset)

Nogle af 1990ernes bedste film fik premiere i 1994. Værker, som den dag i dag refereres til, og som formentlig står på manges liste over yndlingsfilm. Derfor bliver vinderen af afstemningen svær at forudse.

Ser man på Oscar-uddelingen, bør det være Forrest Gump, der løber med hæderen. Komedie-dramaet modtog ikke kun prisen for Bedste film, men Tom Hanks blev for andet år i træk belønnet som Bedste hovedrolle som den lidt tungnemme, men kærlige og i sidste ende legendariske titelrolle.

Pulp Fiction modtog Guldpalmen i Cannes og satte nye standarder for både fortællestruktur og dialog (ja, Tarantino gjorde det også i Reservoir Dogs, men ikke nær så ikonisk). Filmen var kontroversiel for sit voldelige indhold og sprog, men fik hurtigt kultstatus og står som Tarantinos helt store mesterværk.

Kontroversiel var også Natural Born Killers, der delte anmelderne, men fastslog, at Oliver Stone ikke var bleg for at udfordre sit publikum med en mediekritisk, brutal fortælling om et Bonnie & Clyde-agtigt kærestepar.

Året bød også på den mest populære tegnefilm fra Disneys 90er-renæssance med The Lion King, der indspillede svimlende 968 mio. dollars på verdensplan. Filmen vandt et par Oscars for sin musik, og den shakespearske fortælling om løveungen, der må stå op imod sin magtgale onkel, rammer rent på alle niveauer.

Noget stort hit var The Shawshank Redemption (med den danske titel En verden udenfor) til gengæld ikke ved premieren. Selvom den blev nomineret til syv Oscars, måtte den gå tomhændet hjem, og publikum fik først øjnene op for Stephen King-filmatiseringen, efter den havde levet sit liv i biografen. Til gengæld har den i årevis toppet listen over brugernes højest ratede film på IMDb.

Priser var heller ikke på tapetet, men til gengæld vakte Dumb and Dumber med Jim Carrey i topform latterbrøl i biograferne verden over. Four Weddings and a Funeral blev hurtigt en af de mest anerkendte og elskede romantiske komedier i nyere tid og gjorde Hugh Grant til en superstjerne inden for genren.

Danmark kunne også være med, og Ole Bornedal instruerede en på dette tidspunkt noget så usædvanligt som en genrefilm med den uhyggelige thriller Nattevagten, der gav Nikolaj Coster-Waldau sit store gennembrud. Uhygge er også, hvad Interview with the Vampire byder på, men samtidig er det et stilet drama med en perlerække af lækre, mandlige skuespillere på toppen af deres karriere.

Leon er til gengæld eneste repræsentant for den ikke-engelsksprogede, ikke-danske film, og Luc Bessons franske action-thriller står stadig som en af de mest opfindsomme, velspillede bidrag til genren og nok instruktørens bedste film til dato.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Yessika

Det er en genial og langtidsholdbar film som har formet min barndom! Derfor!

Men for satan 1994 var jo et fantastisk filmår!

Martinuser/569958

Because life is like a box of chocolates. You never know what you're gonna get :)

Elsker den dybere mening og de fede citater fra filmen.

Karsten

Fordi den kan ses igen og igen,og fordi jeg er vild med fortællingen om en person som er udvidende om sin egen betydning og succes, fordi det er andre ting som betyder noget.

Lars Holmuser/923326

Jeg stemmer på nattevagten:
Spænding og uhygge fra start til slut.

Britteliisauser/116641

Den har så meget på hjertet. Genial film.

aliceuser/28923

En film , man bliver ved med at have på nethinden, og stadig citere fra. Fantastisk

Klaus

Kan man virkelig kun stemme på én film? :-D

Det oplagte valg er selvfølgelig Forrest Gump, med alle sine oscars. Eller Shawshank, som har ligget nr. 1 på IMDB i umindelige tider, som også bemærkes i artikelteksten.

Og hvad med Pulp Fiction. Genreskabende og bare blæret!

Mit valg falder dog på Leon, som for mig står som et af de bedste actiondramaer nogensinde, med en Gary Oldman i absolut topform som pilleslugende psykopat og en afsluttende actionscene som står mig fuldstændig klar i erindring, selvom det efterhånden er en håndfuld år siden jeg så den sidst. Husk at den skal ses i director's cut, btw!! ;-)

Alexiauser/708166

Forrest Gump var fantastisk i kraft af de "historiske" klip og rørende troværdig i kraft af Tom Hanks - men der var også lidt for meget amerikansk tåreperser sine steder. Pulp Fiction dybt underholdende med skuespillere, der klart nød at deltage i løjerne - MEN: SHAWSHANK REDEMPTION vinder med et mulehår, fordi den udover at være velspillet og spændende, simpelthen har et genialt plot.

Katheuser/442388

Den skønneste film som jeg har set 25 gange, hvis ikke mere og jeg kan stadig glæde mig til at se den igen og igen. Jeg tror faktisk at jeg skal se den i aften :o)

Filmaticuser/847204

Der er så mange gode grunde til at den er nummer 1 på IMDB!

Det er simpelthen en perle af en film om at beholde håbet og troen på noget bedre - selv når det ser allermest sort ud og der er ingen lys for enden af tunnellen.

Til trods for at filmen vrimler med karakterer, lykkes det instruktør Frank Darabont at give alle en personlighed, som gør at man føler for de forskellige tragiske skæbner. Hvem kan glemme Brooks?

Noget andet som ofte bliver overset: filmen kan sagtens ses igen og igen og igen til trods for at man kender "afsløringen/the twist" i slutningen! Det er de færreste film, der kan det.

Mesterlig og den bedste fra 1994!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Mark

Jeg anbefaler den

8 timer siden
Kim
Kim

Ian Flemming ville nok ikke syntes om at hans mandlige spion, pludslig skal være en kvinde, fordi det er i tidens tegn at have flere feminine helte

12 timer siden
Pia O.
Pia

Kapernaum - hjerteskærende
Værk uden skaber - gribende og spændende
Dronningen - bare en god film

1 dag siden
Rasmus/Musen

Hold da op! Sikke en interesant og meget anderledes podcast med selveste Lars Thiesgaard med i studiet!

1 dag siden
Neesai

Ærgeligt i ikke har strukket datoen til d. 17 juli, for så havde Løvernes konge helt klart været iblandt mine 3.

1 dag siden

Aktive debatter