Cookie- og Privatlivspolitik
Endnu en dansker er klar i international skurkerolle

Endnu en dansker er klar i international skurkerolle

Claes Bang får rolle i ny Lisbeth Salander-film

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

Claes Bang har scoret sin første amerikanske rolle efter gennembruddet i den svenske The Square, som vandt dette års Guldpalme i Cannes.

Det drejer sig om thrilleren The Girl in the Spider's Web, som er efterfølgeren til Stieg Larsson-filmatiseringen The Girl with the Dragon Tattoo - den amerikanske version af Mænd Der Hader Kvinder. Det meddeler Varierty.

Bangs rolle er endnu ikke offentliggjort, men den 50-årige dansker skal eftersigende (selvfølgelig) spille skurk - og han bliver dermed den næste dansker i en lang række, som tæller bl.a. Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen, til internationalt at skulle spille på sin mørke, nordiske slyngel-charme.

Denne gang filmatiseres den fjerde bog i Millennium-serien med den danske titel 'Det der ikke slår os ihjel' fra 2015, som er skrevet af David Lagercrantz, og Evil Dead-instruktøren Fede Alvarez er udset til at instruere thrilleren.

Flere af skuespillerne fra den første amerikanske udgave er udskiftet. Således overtager Claire Foy rollen som den punkede superhacker Lisbeth Salander, mens den Blade Runner 2049-akutelle Sylvia Hoeks spiller Camilla, Salanders tvillingesøster. Rollen som journalisten Mikael Blomkvist er endnu ikke besat.

The Girl in the Spider's Web får premiere den 18. oktober 2018.

Claes Bang kan opleves i The Square i biografen fra på torsdag den 23. november.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lise

Uanset hvad: Claes Bang har et eller andet over sig, der taler til mig. Om han så skal spille skurk eller ej, betyder egentlig mindre.

Jeg kan sgu godt lide ham!

Lise

https//kviklaan-info.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Renéuser/737123
Renéuser/737123

Havde fornøjelsen af at se Valhalla. Fantastisk film, med massere af action, god fortælling og skuespil i høj klasse.

13 timer siden
michael

SÅ den for noget tid siden og nu, lige som dengang, kuldegysninger. synes den er rigtig godt lavet og rigtig godt klippet.

1 dag siden
Antaeus

Det bliver spændende hvad de kan få ud af den. Pippi er jo en af de helt store inden for børne-genren af geniale Astrid Lindgren.

1 dag siden
Antaeus
top

"Alle bør se" er en vild overdrivelse, men her er de bedste.

2 dage siden
TheDayDreamer

Den her trailer er intet mindre end magisk!

2 dage siden

Aktive debatter