De 10 film der delte anmelderne mest

Dansker tager topplaceringen
Inception
(© Inception/Warner Bros.)

Nogle storfilm deler vandene blandt anmelderne i højere grad end andre. Men hvilke film har givet mest anledning til splittelse blandt kritikerne?

Gizmodo UK har analyseret 9.500 film fra Metacritics database og sammenlignet alle værker, der har mindst 40 anmeldelser. Resultatet er to lister, hvoraf den ene viser de film, der har splittet anmelderne mest, og den anden liste viser film, som har været universel enighed omkring.

For en dansker er det opsigtsvækkende, at to af vores instruktører, Lars von Trier og Nicolas Winding Refn, er repræsenteret på listen over de film, der har delt anmelderne mest.

Samtidig kan man finde film, der ellers har både vundet Oscars og fået gode publikum-ratings som fx Inception og The Hateful Eight. Uden for top 10 finder vi bl.a. dettes års Mother! samt The Wolf of Wall Street og ja, endnu en Trier-film: Nymphomaniac.

Top 10 mest splittende film:
Melancholia
The Counselor
Sin City
The Neon Demon
Inception
The Hateful Eight
21 Grams
Youth
Under the Skin
Somewhere

I den anden grøft ligger film, som kritikerne nærmest alle kunne blive enige om. Altså ikke nødvendigvis dem med de bedste anmeldelser (selvom flere af dem er), men dem med anmeldelser, der ligger tættest op ad hinanden.

Top 10 film med størst enighed blandt anmelderne:
Boyhood
Gravity
Moonlight
Nader og Simin: En separation
Carol
Get Out
American Splendor
Chihiro og heksene
Midnight in Paris
Dallas Buyers Club

Se hele listen og læs mere om metoden for udregningen på Gizmodos hjemmeside.