Ny gyser er nr. 1 i USA

Er horror-film de nye blockbusters?
Billede
(© UIP)

Fredag den 13. forbindes oftest med uheld - men for Happy Death Day blev det en glædens dag. Gyseren snuppede nemlig førstepladsen på biograf box office hitlisterne foran bl.a. Blade Runner 2049 og The Foreigner i USA. Filmen overgik dermed de forudsagte estimater og solgte for hele 28,5 millioner dollars i sin åbningsweekend.

'Happy Death Day' er intet mindre end den 5. gyserfilm, som er blevet nr. 1 i sin åbningsweekend i et år, der tegner til for alvor at have sat den ellers udskældte genre på blockbuster-landkortet.

Læs også: Guide: Kommende gyserfilm

De andre film, som består af SplitGet OutAnnabelle 2 og It, har formået at indtjene næsten 1,5 milliard dollars på verdensplan tilsammen. Gyserne har dermed også vist sig som havende en lang holdbarstid ved billetlugerne, og ikke kun været overnight succeser.

Gyseren er historisk set blevet betragtet som en underlødig genre, som dog stadig har formået at lokke publikum i biografen. De senere år har genren skrantet gevaldigt ved billetlugerne i takt med antallet af kvalitetsgysere også er faldet.

I år har de omtalte gysere i midlertidigt ikke kun imponeret med deres salgstal, de har også høstet pæne ord hos anmelderne, og brugerne her på sitet har også vurderet samtlige af filmene til at have en score på 4,5 eller derover.

En udledning kan derfor være, at en generel stigning i kvaliteten af gysere har båret frugt både på produktionsselskabets bundlinje og hos publikums overordnede tilfredshed. Hvornår gysere så for alvor begynder at høste de helt store priser, og om de overhovedet kommer til det, det må tiden vise - 'It' er da absolut en kandidat til et par statuetter i vores bog.

I 'Happy Death Day' er en uhyggelig udgave af Groundhog day, hvor pigen Tree må genopleve sin egen dødsdag om og om igen - og for at stoppe det må hun finde sin morder.

Efter filmens succes er en efterfølger allerede på tegnebrættet, ifølge instruktør Christoper Landon.

Happy Death Day får premiere på torsdag den 19. oktober i Danmark.