Blade Runner 2049 overgår etteren

Bedre billetsalg i Danmark
Billede
(© Sony Pictures)

Science fiction-fortsættelsen Blade Runner 2049 har dags dato solgt 112.045 billetter i de danske biografer. Dermed overgår filmen sin forgænger, der i 1982 solgte 110.135 billetter herhjemme.

Efterfølgeren har ellers underperformet i hjemlandet, hvor det blot er blevet til 64 mio. dollars på to en halv uge, og det har medført adskillige artikler, der fremhæver filmen som en fiasko. Med et produktionsbudget uden marketingomkostninger på 150 mio. dollars ser det også svært ud for filmen.

Læs også: Lad os diskutere Blade Runner 2049... med spoilers.

Til gengæld følger Danmark den mere positive trend fra det internationale marked, der sammenlagt har tilført 95,6 mio. dollars oveni filmens samlede indtægter.

Filmen mangler stadig at få premiere i Japan og ikke mindst på det vigtige kinesiske marked, så det er stadig muligt at nå et fint resultat i sidste ende.

Blade Runner 2049 er aktuel i biografen.