Problemer i en galakse langt, langt væk
Instruktøren Colin Trevorrow har forladt produktionen af den niende Star Wars-film. Det offentliggør filmselskabet Lucasfilm i en pressemeddelelse.
- Lucasfilm og Colin Trevorrow har gensidigt besluttet at lade deres veje skille omkring Star Wars: Episode IX. Colin har været en vidunderlig samarbejdspartner gennem udviklingsprocessen, men vi er alle kommet frem til, at vores visioner for projektet er forskellige.
Således er Jurassic World-instruktøren blot den seneste til at forlade en Star Wars-film. Først blev Josh Trank fyret fra en af de kommende spinoff-film, og så røg Chris Miller og Phil Lord, inden Ron Howard overtog Han Solo-filmen.
Med Trevorrows afgang starter spekulationerne om, hvad de mange skift i instruktør kan skyldes. Er Lucasfilm for kontrollerende? Er ansættelserne forkerte fra start af? Eller er det noget helt tredje?
'Star Wars: Episode IX' lever i det hele taget en omskiftelig tilværelse, og på manuskriptforfatterfronten er der også uro. Seneste til at overtage drejebogen er Jack Thorne, der primært tidligere har skrevet britiske tv-serier.
Hvorvidt Lucasfilm går efter en rutineret instruktør i stil med Ron Howard til at overtage niende kapitel af sagaen, eller om man forsøger at finde en yngre kollega, er endnu uvist. Lige nu er det med vedholdende rygte, at Rian Johnson, der netop er ved at færdiggøre Star Wars: The Last Jedi, får tjansen.
Star Wars: Episode IX får premiere den 22. maj 2019.
Når der er tale om en Star Wars film, kan jeg godt forstå, hvis man som studie vil have stor kontrol over den film, der bliver lavet. Studiet har sikkert en relativt klar version for, hvilken film de vil lave. De mangler bare en god instruktør til at føre det ud i livet. Der er ikke de store behov for nye skelsættende idéer eller plot-twists, som instruktøren synes kunne være sjove at lave.
Omvendt har instruktører en interesse i at lave den mest kunstnerisk udfordrende film de kan. De har interesse i at sætte deres tydelige fingeraftryk på filmen, så alle kan se hvad de har bidraget med.
Jeg kan ikke lide, hvordan instruktører på Star Wars-film forlader projekterne på grund af kreative uoverensstemmelser. Man så det også med Deadpool 2, hvor Tim Miller og Ryan Reynolds havde hver sine visioner. Hvis deres idéer har været helt ude i hampen, kan jeg godt forstå, at et filmstudie takker nej til samarbejdet, og det kan også have en betydning, at instruktørernes andre projekter klarer sig dårligt. På trods af det bør studierne have en smule tillid til deres instruktører - de har jo hyret dem af en grund.
jeg tror instruktøren Ryan johnson, som står bag ved the last jedi, skal forsætte og lave episode ix, da jeg tror han har genskabt star wars på en ny måde, og det vil mere give meningen at en instruktører forsætter med at lave den samme film, ellers bliver filmen helt forskellige, ellers må jj Abrams træde ind igen til episode ix
Først var det "kun" anthology filmene der havde instruktørproblemer, men er meget overrasket over at det går galt med Colin Trevorrow. De mange omskrivninger der blev krævet af Kathleen Kennedy har åbenbart tyndslidt forholdet, senest med indkaldelsen af Jack Thorne, og med Colins flop med 'The Book of Henry' kom dråben, som fik bærget til at flyde over. Men det er godt nok at tabe ansigt efter, at det kun er kort tid siden 'Han Solo: A Star Wars Story' duoen blev fyret.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.