Leia får afgørende rolle i Star Wars 8

- og 4 andre stjernekrigs-nyheder
Billede
(© Walt Disney Studios)

Så er der nyt fra galaksen langt, langt borte.

Instruktør Rian Johnson er ved at lægge sidste hånd på Star Wars: The Last Jedi, og han og flere af skuespillerne har i Entertainment Weekly nu åbnet lidt op for godteposen om, hvad vi kan glæde os til.

Nyheden indeholder spoilers fra tidligere og kommende Star Wars-film, så stop med at læse nu, hvis du ikke har set dem.

- Johnson fortæller, at på trods af Carrie Fisher død i december sidste år, er prinsesse Leias overordnede karakterudvikling uændret, og det kan jo kun glæde. Fisher er nemlig udset til at få en mere central rolle i den nye film, hvor Prinsesse Leia både står over for at samle modstandsbevægelsen efter Den Første Ordens angreb i Star Wars: The Force Awakens, mens hun sørger over sin søn Kylo Rens drab på faderen Han Solo.

- En af måderne, hun kommer videre på, er ved at tage piloten Poe Dameron under sine vinger. Det fortæller skuespiller Oscar Isaac, der røber, at Poe er udset til at blive en af de centrale skikkelser i kampen for galaksens frihed.

- Samtidig afslører John Boyega, at hans karakter, den deserterede stormtrooper Finn, ønsker at forlade modstandsbevægelsen, men også at den modvillige helt igen bliver rodet ud i nye vanskeligheder – som bl.a. fører ham til et kasino, der af instruktør Johnson kaldes ”Las Vegas med aliens”.

- Boyega løfter også lidt af sløret for Benicio Del Toros nye karakter DJ, der indblandes i Finns besøg på det omtalte kasino. DJ beskrives som galaksens bedste hacker med et blakket moralsk kodeks – en Han Solo udi computere?

- På den onde front meddeler Jonhson hemmelighedsfuldt, at skurken Snoke, spillet af Andy Serkis med motion capture, vil få mere skærmtid i ’Star Wars: The Last Jedi’, men også at hans bodyguards, The Praetorian Guard, vil få en større rolle i den mørke sides gerninger.

Se også otte nye offentliggjorte billeder fra den nye film herunder.

Star Wars 8: The Last Jedi får dansk premiere den 13. december.