Plakaten til ny dansk science fiction afsløret

Først på kino.dk
Billede
(© SF Studios)

Vi kan som de første præsentere plakaten til filmen QEDA, der er et sjældent dansk bud på en science ficiton-film.

Plakaten viser hovedrolleindehaveren Carsten Bjørnlund på en båd med et oversvømmet København i baggrunden, og den emmer af den dystopiske stemning, som instruktøren Max Kestner gør brug af i filmen.

Filmen foregår i det herrens år 2095, hvor verden er hærget af en miljøkatastrofe, og ferskvand er efterhånden en mangelvare.

For at rette op på den fatale situation bliver en tidsrejsende agent, Fang Rung, delt i to, og hans anden halvdel sendes tilbage til 2017, hvor en forsker står med svaret på klimaudfordringerne.

Men da Fang Rung mister kontakten til sin dubleant, må han selv rejse tilbage i tiden med de farer for tidslinje-ændringer, der er forbundet med det.

QEDA får biografpremiere den 16. november.

 

QEDA/SF Studios