Kom til eksklusiv galla med Gud

Svend17 viser Gud taler ud med besøg af Søren Malling og Lisa Nilsson 
Billede
(© Scanbox)

Onsdag den 30. august vil skuespillerne Søren Malling og Lisa Nilsson (ja, sangerinden) i selskab med instruktør Henrik Ruben Genz præsentere Gud taler ud til en unik forpremiere i Scala Biografen i Svendborg.

Det sorte komediedrama får først premiere i september og handler om en flok teenagedrenge, der vokser op med en streng og excentrisk far, der gerne vil tiltales som Gud - og derudover arbejder som psykolog.

Malling spiller familieoverhovedet, mens Nilsson er mor Gerd Lillian, der forsøger at holde det uundgåelige oprør for døren. Filmen er baseret på den selvbiografiske roman af Jens Blendstrup, og instruktøren stod tidligere bag successen Frygtelig lykkelig.

Visningen sker i Scala Biografen i Svendborg med et glas før filmen fra kl. 20:15 og forventet filmstart kl. 20:45-21:00 - køb dine billetter her.

Gud taler ud får dansk premiere den 28. september.

Biografklub Danmark kan benyttes, men da en del af billetprisen går til forplejning bliver det kr. 65 for kunder med en Biografklub Danmark-kupon.