Film om Jabba the Hutts unge år?
I fredags skrev vi, at Obi-Wan Kenobi får sin egen solofilm, hvilket næppe var en overraskelse for Star Wars-fans.
Vi anbefalede også et par bud på skuespillere til rollen.
Men nu strammer Lucasfilm den muligvis. Variety indikerer nemlig i en ny artikel, at rumgangsteren Jabba the Hutt er næste ikoniske karakter, der ser ud til at få en film i rækken af spin-offs.
Planerne skulle eftersigende være under samme tidlige udvikling som den længe rygtede Boba Fett-film. Sidstnævnte lyder dog på alle måder mere sandsynlig end en hel film om den vederstyggelige Jabba Desilijic Tiure.
Samtidig er der gode dramaturgiske muligheder i en fortælling om den korpulente personligheds yngre (og formentlig mere mobile) dage som rummafioso og guldbikini-fetichist in spe.
Star Wars: The Last Jedi er næste film på programmet med premiere den 13. december.