Månedens mest ventede film
Det er sjældent, at der er hele tre kommende film med et gennemsnit over 90 % på én måned, men det er tilfældet i august.
Brugerne på kino.dk glæder sig nemlig usædvanligt meget til en Pixar-efterfølger, en science fiction-film og en Stephen King-filmatisering med dansk instruktør. Men også Erik Clausens nye drama og en dæmonisk dukke har fundet vej til månedens mest ventede film.
Gennemsnittet er beregnet ud fra, hvor meget brugerne glæder sig til en kommende film på en skala fra et til seks. Valgmulighederne findes øverst på hver filmprofil.
Er du enig i vurderingerne? Du kan selv påvirke listen ved at gå ind og afgive eller ændre din stemme!
1. Biler 3 (92 %)
Spørg et hvilket som helst barn over to år, om de kender Lynet McQueen, og de vil utvivlsomt rulle med øjnene og svare: "Hvad tror du selv?" Pixar er klar med deres tredje film om de populære, talende køretøjer, der denne gang får konkurrence fra en ny lynhurtig model.
2. Valerian and the City of a Thousand Planets (91 %)
Den franske instruktør Luc Besson har været fan af Linda og Valentin siden barndommen, og nu bringer han tegneserien til live. Filmversionen handler om to de tidsrejsende agenter, der sendes på en farefuld mission ud i rummet for at afsløre en dødbringende hemmelighed.
3. The Dark Tower (90 %)
Første bind af Stephen Kings monumentale værk 'The Dark Tower' filmatiseres med danske Nikolaj Arcel ved roret og Idris Elba og Matthew McConaughey på rollelisten. Genreblandingen af western, action, science fiction og gys gør os kun yderligere nysgerrige på filmen.
4. Aldrig mere i morgen (87 %)
I Erik Clausens seneste film spiller instruktøren selv hovedrollen som kunstneren Thorvald, der mødes af en engel, efter hans hjerte holder op med at slå. Englen giver ham en sidste chance for at gå rundt blandt de efterladte og overvære den overraskende udvikling efter hans død.
5. Annabelle 2: Skabelsen (85 %)
Den besatte dukke fra Nattens dæmoner har allerede haft sin egen film, men i 'Annabelle 2: Skabelsen' bliver det uhyggelige legetøjs oprindelse afsløret. Gyseren er instrueret af manden bag den effektive genrefælle, Lights Out.
Ville elske at se denne film, men kan det virkelig passe at den ikke vil blive vist i Herning(30 minutters kørsel), og at jeg skal rejse den lange vej til Århus(2 timers kørsel), hvis jeg skal se den i biografen?
Hvis det er tilfældet vil jeg være nødt til at vente til dvd'en. Havde ellers været en god fødselsdagsgave til mig selv at komme ind og se den.
Kan se, at den efterfølgende er blevet sat på programmet i Herning, men jeg fandt den ikke, da jeg kiggede for en uge siden. Det er altid noget, så er det ikke helt afskåret fra min fødselsdagsfejring...
Vi er i hvert fald 4 mennesker, der skal ind og se den. Alt med McQueen er super sjovt ^_^
Er den jeg skal se.
Om jeg fatter at folk gider Cars. Cars 1 var okay, 2 var virkelig dårlig og 3 siges at være tilbage til "rødderne". Det vil sige fra dårligt tilbage til okay. Ærlig talt synes folk virkelig at okay er biograf priser værdigt?
Jeg glæder mig vildt meget til Dark Tower, men hvorfor er der så få visninger af denne? Vises den slet ikke i Nordisk Films biografer eller hvad?
Med svimlende 180 mio. dollars er 'Valérian and the City of a Thousand Planets' den dyreste produktion udenom de etablerede selskaber i Hollywood, men har desværre floppet fælt i sin amerikanske åbning, så allerede der er forventningerne nedjusteret. Det minder desværre om fadæsen 'John Carter'. Også jeg er meget skuffet over, at den ikke præsenteres i IMAX.
Så er der 'The Dark Tower', der ganske overraskende fortsætter som TV-serie, og da jeg ikke har noget kendskab til bøgerne, så hæmmes jeg ikke rigtig af at den første film er et sammenkog fra serien.
Den første 'Annabelle' var knap nok værdig til genrebetegnelsen gyser, men forhåbentlig er 2'eren mere uhyggelig.
Bliver nok den eneste af de film der kan lokke mig i biffen.
Traileren til Valerian sagde mig slet ikke noget da jeg egentlig ikke helt forstod hvad plottet i filmen er udover lidt Star Wars univers.
Det kan ses på TV2 og streames på TV2 Play. Den røde løber starter kl. 00.30 dansk tid.
Mange hilsner
Daniel
Men stadig ikke et kvæk om hvor man kan se showet i år. Kunne I ikke lige give et praj?
Så mesterværket “Druk” igår. Magen til livsbekræftende film med so happy ending skal man lede længe efter.
Det bliver vildt. To af mine favoritskuespillere sammen. Har set alle Indiana Jones filmene mindst een gang.
Log ind for at få personlige anbefalinger ved at anmelde film med 1-6 stjerner.