Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 1991

Årets bedste film 1991

Stem og vind fribilletter

Stem op!
150
Stem ned!
0
(reset)

1991 var et stærkt år for amerikansk film. The Silence of the Lambs modtog som den første thriller nogensinde alle de fem største Oscar-priser og blev hyldet vidt og bredt.

Boyz n the Hood var banebrydende for afroamerikansk film, instruktøren John Singleton blev den hidtil yngste Oscar-nominerede i sin kategori, og resultatet banede vejen for flere unge skuespilleres filmkarrierer, bl.a. rapperen Ice Cube. 

Tre mesterinstruktører var på banen det år. Oliver Stones JFK skildrede efterspillet på præsident John F. Kennedys mord, Ridley Scott leverede feministisk roadtripThelma & Louise, og Martin Scorsese genindspillede thrilleren Cape Fear med en uhyggelig Robert De Niro i hovedrollen.

Disney udsendte en af selskabets mest populære tegnefilm med Beauty and the Beast, der blev genindspillet i år i en endnu mere indbringende udgave.

Samtidig cementerede James Cameron og Arnold Schwarzenegger deres status som Hollywoods ultimative blockbuster-par med den dyreste og teknisk mest banebrydende actionfilm til dato. Ja, vi taler selvfølgelig om Terminator 2: Judgment Day.

I den mere kunstneriske afdeling viste Coen-brødrene for alvor deres talent med Barton Fink, der modtog guldpalmen i Cannes, og polske Krzysztof Kieslowski slog igennem med pariserfortællingen Veronikas to liv.

Danmark er repræsenteret af Krummerne, der blev en kæmpesucces i biografen med 859.000 solgte billetter, mens der lige præcis ikke er blevet plads til andre berømte film som Den store badedag og Drengene fra Skt. Petri.

Listens kandidater er udvalgt på baggrund af enten popularitet, antallet af priser eller for at være generelt anerkendte blandt kritikere og/eller publikum.

Vi trækker lod om 2 x fribilletter blandt alle, der skriver, hvad de stemte på og hvorfor.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Camie

En helt igennem fantastisk film. Spillet mellem Anthony Hopkins og Jodie Foster er så fænomenalt og fuldt fortjent med hver sin oscar.

Med i opløbet var dog alligevel T2 og Thelma & Louise, som også ligger højt hos mig.

Jimmy

Jeg valgte Krummerne, selvom den lå på side med Skønheden OG Udyret.
Men Krummerne er bare en sjov og hyggelig dansk film, en af de sidste gode hyggefilm i Danmark. Den og Krummerne 2, er i mine øjne, klassikere på niveau med Olsenbanden.. De nyere Danske film siden Krummerene 1+2 er halvhjertet forsøg..

Palleuser/687007

Min favorit-film fra 1991 er afgjort "The Silence of the Lambs". Denne film var bare suverænt spændende og kriblende uhyggelig. Filmen gav tillige Anthony Hopkins et flot comeback, og det var derfor helt fortjent at både han og hans medspiller Jodie Foster begge vandt en Oscar for deres fremragende præstationer.

Michael

En fantastik fortælling om menneskets grusomme sider, jeg har efterhånden set filmen flere gange sammen med min niece og den er lige god hver gang!. yderst velspillet af Jodie Foster.
Mvh. Michael https://dansk-antik.dk/

Ruben

Anthony Hopkins bedste præstation - og alt i alt en sindsygt god film

Reneesme Black

Selvom jeg elsker Beauty and The Beast så er jeg nødt til at vælge den anden før.
Silence of the lambs er bare creepy og husker tydeligt hvor uhyggelig jeg synes den var som teenager. Og så spiller de jo fremragende. Hold op de kunne få hårene til at rejse sig i nakken. Sådan en film havde jeg aldrig set før og heller ikke siden, den var virkelig i særklasse. Anthony Hopkins har i hvert fald fortjent sit "Sir" gennem tiderne.

lindholmuser/495830

Det er bare en fantastisk film

May

Den var/er super god og musikken var fantastisk, ikke mindst så kan den stadig ses igen og igen. Derfor fik den min stemme, trods mange af de andre også er gode film.

Hanneuser/783376

Ikonisk og perfekt fortalt fra start til slut, nærmest som en love story mellem detektiv og seriemorder. Hopkins er synonym med rollen i en grad, så man ikke rigtig gider se ham spille andet - eller se andre spille Lecter. Slutreplikken er en af de bedste punchlines i filmhistorien: 'I'm having an old friend for dinner'. Uha.

Maja

Linda Hamilton var ultracool, og det var en virkelig uhyggelig scifi-film. Og soundtracket var perfekt :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Gitte

filmen er en mini serie i 2 dele blev vist på DR 1 eller tv2 i slutningen af 90,er

7 timer siden
John

Hvorfor kommer den ikke i biffen?

14 timer siden
Ulrikuser/890765
Ulrikuser/890765

The Dark Knight er jo ikke en særlig god film, den er rimelig liniær, benytter billige storytelling greb såsom uforklarlige plot skurken lavede bag

1 dag siden
Shah Bazidas

Hey!

Er der også forpremiere og gallapremiere i København?

2 dage siden
DJN
Nej
DJN

Både Lady in the Water og The Happening er langt bedre end både The Visit (seriøst?

4 dage siden

Aktive debatter