Coming to America 2?

Eddie Murphy arbejder på manuskriptet
Billede
(© Paramount Pictures)

Den klassiske komedie Coming to America med Eddie Murphy er en hyppig favorit blandt tv-kanalernes udbud, og nu er der er en efterfølger på vej. Det skriver TMZ.

Rygterne begyndte da Eddie Murphy tweetede et billede af skuespillerinden Vanessa Bell Calloway i rollen som Imani. Både tweet og profil blev dog slettet umiddelbart efter, men der var rygterne allerede i fuld gang.

Det er dog blevet bekræftet, at Murphy er i gang med at skrive en efterfølger til filmen om den afrikanske prins, der rejser til Amerika for at finde en brud.

Om de originale skuespillere vender tilbage er endnu uvist, men mon ikke der er plads til i hvert fald en cameo eller to?