Avengers-instruktør skal lave Batgirl

Nattens kvindelige ridder
Billede
(© DC Comics/Clay Mann)

Joss Whedon skal formentlig skrive, producere og insturere en film om Batgirl. Det skriver Variety.

Batgirl er Barbara Gordons alter ego, og datter af politikommissæren James Gordon, der i Justice League vil blive portrætteret af J.K. Simmons. Noget tyder altså på, at Simmons kan se frem til endnu flere superhelte på sit cv.

Whedon viste, hvor skabet skulle stå med The Avengers, der formåede holde styr på nogle af Marvels største helte i én og samme film. Skiftet til DC Comics vil formentlig glæde en hel del superheltefans, særligt dem der udviser bekymring for Zack Snyders tilgang til universet.

Batgirl følger efter andre solofilm om kvindelig superhelte, såsom Catwoman og Elektra, og om et par måneder er der premiere på Wonder Woman.