Oscar 2017 - Bedst & værst

Den forkerte vinder udnævnt!
Billede
(© Todd Wawrychuk / ©A.M.P.A.S.)

Oscar-uddelingen er netop overstået. Hvor den sidste år var præget af #OscarsSoWhite, var i omdrejningspunktet i år Trump, og så endte det hele med måske en af de største skandaler i Oscar-showets historie.

Vi har kigget nærmere på uddelingens højde- og lavpunkter:

Det bedste:

Aaron Poole / ©A.M.P.A.S.
Jimmy Kimmel
var en veloplagt vært, og hans erfaring med live-tv var tydeligt. Det startede rigtig godt, og til trods for nogle lidt halvbagte jokes om O.J.Simpson, fik han skovlen under os med alle hans bemærkninger rettet mod Matt Damon og deres ”fejde” med hinanden.

Aaron Poole / ©A.M.P.A.S.
Zootropolis vandt, ikke overraskende, for Bedste animation, hvilket var fuldt fortjent. En af filmens instruktører Rich Howard understregede vigtigheden af at tolerance, er langt stærkere end frygt.

Aaron Poole / ©A.M.P.A.S.
Viola Davis modtog en Oscar for Bedste kvindelige birolle i Fences, og hendes takketale om at finde historierne på kirkegården i mennesker, der drømte stort var både rørende og smuk. Vi fik i hvert fald en klump i halsen.

Aaron Poole / ©A.M.P.A.S.
Nyligt afdøde Bill Paxton, der bl.a. er kendt for sine roller i Titanic og Twister, nåede lige akkurat at komme med i det planlagte In Memoriam-indslag. Den tydeligt berørte Jennifer Aniston præsenterede segmentet, og her nævnte hun Paxton, da han ikke var med i sammenklippet.

Aaron Poole / ©A.M.P.A.S.
Overraskelsen!
Det besnærende drama MoonlightMoonlight fik prisen for Bedste film, til trods for de flestes forventning om, at La La Land ville løbe med prisen. Hvilket den også gjorde for en kort bemærkning, men det vender vi stærkt tilbage til…

Det værste:

Selvom der retmæssigt blev lavet en masse sjov med Donald Trump var den pressede stemning mærkbar, og særligt lagde indrejseforbudet en dæmper på festlighederne, hvor flere havde valgt helt at boykotte uddelingen.

Mark Suban / ©A.M.P.A.S.
Den forkerte vinder udnævnt! Warren Beatty kiggede forvirret på Faye Dunaway, og fik efter, hvad der virkede som lidt for meget suspense udnævnt ’La La Land’ som vinderen af Bedste film. Da holdet samles på scenen og takketalerne er godt i gang opstår der forvirring på scenen, og det bliver meddelt, at 'Moonlight' har vundet. Taberne tog det dog flot, men det er uden tvivl en skandale, der allerede nu er legendarisk Oscar-historie.

Aaron Poole / ©A.M.P.A.S.
Stings rolige og akustiske guitarspil blev hurtigt meget kedeligt. Gennemgangen af sangene er sjældent højdepunkter ved Oscar-uddelingen, og der er vist ingen tvivl om, at vi hurtigt glemmer lige præcis det her musiske indslag.