"Ondskab er et fælles projekt"
Shelley fortæller historien om et dansk-svensk par, der er flyttet dybt ind i de svenske skove til et liv uden mobiltelefoner og elektricitet.
Parret ønsker sig brændende et barn, og efter flere ufrivillige aborter indgår de en rugemorsaftale med en rumænsk kvinde. Men graviditeten forløber langt fra som normalt.
Ali Abbasi (f. 1981) har begået en dansk spillefilmsdebut i den dystre ende af skalaen. Undertegnede var vidne til en skræmmende psykologisk gyser, men uhygge er en relativ størrelse.
Hvilken genre synes du, filmen er?
Jeg synes, genre er en marketing ting. Det er vigtigere set ude fra end for dem, der laver filmen. Jeg har måske set fem horrorfilm i mit liv, inklusiv ’Rosemary’s Baby’ og ’Eksorcisten’. Det vigtige er filmens kerne. Denne her film handler jo om ondskab, og når du laver en film om ondskab, er du pr. automatik havnet i et bestemt område eller en bestemt retning. Herfra kan du lave drama eller gøre det mere overnaturligt. Jeg ville ikke kalde det for en horrorfilm. Den har ikke chok hver femte minut.
Men synes du, det er en skræmmende film?
Det kommer an på, hvad du bliver skræmt af. Da vi klippede filmen, var der tidspunkter, hvor jeg selv blev skræmt, men jeg har nærmest set den 150 gange. Det er svært at vurdere. Jeg tror, der er få steder, den er skræmmende. Den handler om nogle gode mennesker, som laver dårlige ting. Og den ide, synes jeg, er skræmmende.
Hvorfor en film om ondskab?
Jeg har altid været interesseret i den tomme halvdel af glasset. Jeg ser verden i negativ eller i mørke, og jeg er interesseret i usympatiske karakterer, mærkelige situationer og mørke stemninger. Jeg var i gang med at researche til noget andet og kom ind på, at de film der laves om ondskab er meget metaforiske, eller meget religiøse, og på en måde uddaterede. For 200 år siden gav det mening at snakke om Satan eller et hjemsøgt hus, men nu er det distanceret, og jeg køber den ikke. Det var på en måde en ret fed udfordring: Kan man snakke om ondskab i vores verden og prøve at se, hvor den kommer fra?
Hvor skyldige er de her karakterer, der foretager dårlige beslutninger?
Undervejs er der punkter, hvor man ikke er i tvivl om, at de går over grænsen. Men jeg har selv oplevet at have et mål, som man kommer langsomt imod, og lige pludselig er man så tæt på, at det bare skal lykkes. Du er så meget inde i det mindset, at du ikke tænker så meget over konsekvensen. På den måde er de ikke dårlige eller onde mennesker. Jeg tror ikke, at mennesket er ondt. Jeg tror, at ondskab er et fælles projekt. Du kan ikke være ond for dig selv. Men dig, mig og nogle andre, hvis vi samles og lader vores biologiske overlevelses-drive gå over styr, kan det skabe ondskab.
Hvor meget er filmen en kommentar til den politisk korrekte skandinav?
Skandinavien er ikke mere hyklerisk end andre steder i verden. Jeg er oprindeligt fra Iran, et religiøst land hvor jeg er opvokset med Koranlære osv. Så kommer jeg til Skandinavien, hvor folk virker ret sekulære på overfladen, uden så meget religionssnak, men hvor forholdet til naturen ikke kun er ”naturen er smuk”. Man har en form for respekt. Man synes naturen har nogle kræfter. Ikke nødvendigvis overnaturlige kræfter, men man har en følelse af en slags hellighed i naturen. Når du siger, noget er ”naturligt”, er det som om, det pr. automatik er godt. Samtidig er Skandinavien et af de mest højteknologiske steder i verden, og den konflikt prøver jeg at fange.
Er filmen også en ironisk kommentar om, at kun moderen kan elske det lille monster?
Jeg synes, at moren har et andet forhold til babyen. Det er så mærkeligt og skræmmende, at der vokser noget inde i dig, som du ikke ved, hvad er. Du ved ikke, hvem det er. Du får det dårligt, du bliver større og så hele den emotionelle investering… Den er du slet ikke i nærheden af som far. Jeg prøver selv at være en god far, men et eller andet sted er det en anden form for forhold. Jeg talte med min søster om det. Hun synes, jeg har lavet en film, hvor jeg underbevidst beskriver, hvor hårdt det er at være far. Sådan har jeg ikke tænkt, men man ved jo aldrig, hvad der foregår i ens underbevidsthed.
Shelley er aktuel i biografen.