Johnny Depp i Fantastiske skabninger 2

Opdateret: Depps rolle er afsløret
Mortdecai/Nordisk Film
(© Mortdecai/Nordisk Film)

Johnny Depp skal medvirke i opfølgeren til Fantastiske skabninger... og hvor de findes, og man vil ovenikøbet kunne skimte ham i den første film i serien.

Opdateret: Instruktøren David Yates har bekræftet til Harry Potter-fansitet The Leaky Cauldron, at Depp skal spille superskurken Grindelwald, som samlede de onde kræfter under Første Verdenskrig. Nu skal de bare finde en skuespiller, der kan spille den unge Dumbledore.

- Han er virkelig en god skuespiller, siger Yates. Vi glæder os til at se, hvad han vil gøre med denne karakter. Han er frygtløs, fantasifuld og ambitiøs. Så vi gik efter ham af helt egoistiske årsager.

----------------------

Deadline har bekræftet den overraskende nyhed, som viser, at Warner Bros. virkelig satser på, at den Harry Potter-tilstødende filmserie får succes.

Depps rolle i 'Fantastiske skabninger 2' er endnu ikke blevet afsløret, men han skal med al sandsynlighed spille den onde troldmand Grindelwald, som terroriserede den magiske verden under Anden Verdenskrig.

Den seneste trailer til 'Fantastiske skabninger' viser Grindelwald bagfra og antyder, at Colin Farrells karakter Graves vil følge den mørke troldmands eksempel og forsøge at nedbryde barrieren mellem mugglerne og magikernes verden.

Fantastic Beasts/Warner Bros.

Selvom Grindelwald ikke spiller en stor rolle i første film, tyder alt på, at han vil ende med at være filmseriens store skurk. Derudover skal den unge Dumbledore også skal spille en vigtig rolle i de kommende film.

Dumbledore var ifølge J.K. Rowling forelsket i Grindelwald, men deres fælles søgen for Dødsregalierne endte brat, da en ophedet duel kostede Dumbledores søster Ariana livet.

I 1945 mødtes de tidligere venner til et endeligt opgør, og da Dumbledore besejrede Grindelwald, vandt han også Oldstaven, som fik en afgørende rolle i Harry Potter-serien.

Den første Fantastiske skabninger-film foregår i New York i 1926 og følger magizoologen Newt Scamander (Eddie Redmayne), men instruktøren David Yates har afsløret til Empire Magazine, at to'eren vil foregå i Paris.

Nu må vi vente og se, om Warner Bros. går all in og caster George Clooney i rollen som den unge Dumbledore.

Fantastiske skabninger... og hvor de findes får dansk premiere den 17. november.