Afstemning: Den bedste Disney-sang

Brug din stemme
Skønheden og Udyret/Walt Disney Pictures
(© Skønheden og Udyret/Walt Disney Pictures)

Disney har budt på medrivende, musikalske eventyr i næsten 100 år - fra Askepot og Peter Pan til Den lille havfrue, Mulan og Frost.

Nu er filmselskabet tilmed begyndt at genindspille en stor del af deres klassikere for at genoplive magien. Samtidig udkommer der stadig nye, originale animationsfilm.

Starten af 2017 byder på to markante musicals fra Disney: Den realistiske genindspilning af Skønheden og Udyret med Emma Watson i hovedrollen og animationsfilmen Vaiana, hvori en ung polynesisk prinsesse begiver sig ud på en storslået rejse over Stillehavet.

Vi varmer op til Disneys nye musik med et tilbageblik på filmselskabets allerede bugnende sangskat. Kino.dk's redaktion har på forhånd nomineret 50 sange fra kataloget til en afstemning, og nu er det din tur.

Vælg dine fem favoritter fra listen nedenfor og vær med til at bestemme, hvilke 10 sange fra Disneys klassiske animationsfilm der skal gå videre til finalen.