Cookie- og Privatlivspolitik
Thor bliver holdt udenfor

Thor bliver holdt udenfor

Hvor var Thor i Captain America: Civil War?

Stem op!
39
Stem ned!
0
(reset)

I en ny video fortæller Thor (Chris Hemsworth), hvor han var, mens Captain America og Iron Man kæmpede i Captain America: Civil War.

Der var sort af superhelte i forårets store Marvel-film, men alligevel manglede der et par Avengers: Hverken Thor eller Hulk (Mark Ruffalo) var nemlig at finde, da Steve Rogers og Tony Stark kastede sig ud i en kamp på liv og død.

Avengers-holdet forventes at blive genforenet i finalefilmene Infinity War og den unavngivede opfølger, men indtil da har Thor og Hulk deres egen sideløbende historie.

Thor: Ragnarok, den tredje film om tordenguden fra Asgård, genforener nemlig Thor og Bruce Banner, som begiver sig ud på en rejse, Mark Ruffalo tidligere har beskrevet som en "kosmisk road-trip".

Marvel-fans skal dog ikke helt undvære de to favoritter indtil 'Thor 3' får premiere i slutningen af 2017.

Instruktøren Taika Waititi (Hunt for the Wilderpeople) har nemlig lavet en lille mockumentary til Civil War-DVDen, der på humoristisk vis forklarer, hvorfor Thor ikke var med til festen:

Stakkels Thor. Heldigvis kan han jo bare starte sit eget hold med Hulk og Darryl. Vi glæder os i hvert fald til at se mere fra Team Thor: De sjoveste superhelte i 'Ragnarok'.

'Thor: Ragnarok' har premiere den 2. november 2017.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Horsi

Warners har også uoverenstemmelser med deres instruktøre det er ikke kun Feige. Det at det ikke måtte være en kvindelig skurk i Iron Man 3 skal nok mere tilskrives Perlmutter og ikke Feige. The Dark Knight Rises er heller ikke lige så god som 2'eren men tjente stadig flere penge.

Jacob

Tag bare eksemplet med 'Ant-Man', hvor instruktør Edgar Wright siden 2006 havde arbejdet på filmen, og i 11. time forlader skuden. Hvad de kreative uoverensstemmelser egentlig bundede i ved jeg ikke, men som Feige bestemmer derinde var han nok en stor del af problemet. Eller Alan Taylor som knap kunne genkende 'Thor: The Dark World' efter, at han mistede kontrollen i klipperummet. Men der er også succeshistorier som med James Gunn (der lidt indirekte i et interview sagde at Kevin kører en med-eller-imod-mig stil) eller Russo brødrene. Men ja, DC har et hav af lignende skandaler bag sig. Senest var det vist 'The Flash' instruktøren der smuttede.

Horsi

Hvem der er hvad er jeg meget forsigtig med at udtale mig om. Vi ved aldrig hvad der foregår bag kameraen og derfor er det mig imod at smide den slags ting efter folk. Jeg tvivler ikke på at han styre tingene for at det hele skal passe sammen men jeg ved at der også har været folk over Feige der i den grad har blandet sig i nogle af filmene til stor ærgrelse. Ike Perlmutter kæmpede vildt imod da Feige ville havde Robert Downy Jr. til at være med i Civil War. Efterhånden som budgettet voksede på grund af flere Avengers folk kom til blev han mere og mere imod og eftersom han var over Feige var det et stort problem. Disney var faktisk nød til at omstrukturere deres foretagene på grund af det. Men samtidig skal man anerkende at Perlmutter for det var ham der fik Marvel på fode da de gik bankerot i 90'erne.

Jacob

Du har så evig ret i at man skal passe på hvad man læser, men ganske interessant det om Ike Perlmutter.

Horsi

Det er ganske interessant. Hvis du vil havde mere at vide så prøv at gå på youtube og skriv midnight's edge. Du er en analyse kanal om de film der er ude. En hel del om Marvel og DC. Men brug din sunde fornuft. Du har ikke adgang til deres kilde materiale. Men meget af de de snakker om er ganske godt. Det forklare mange ting som du måske har spekuleret på omkring forskellige ting.

maria

Det giver meget god mening at der mangler nogle medlemmer fra Avengers når det er en Captain America film og ikke en Avengers film. I denne film er der de medlemmer, som er tættest på Captain America. Thor er jo ikke på jorden da han havde nogle ting han skulle ordne i hans hjemland hvilket han fortæller i Avengers 2. Hulk forsvinder også i Avengers 2. Så det giver god mening at de ikke er med men først kommer i den næste Avengers film. At Thor og Hulk mødes i den næste Thor film er jo bare fedt og glæder mig til at se den :D

Horsi

Ganske sjov video der nok skal afspejle filmens tone hvilket flere har været ude og bekræfte at den er yderst sjov. Men søde kino folk i er nød til at være lidt mere opdateret.

1. Der er blevet droppet billeder fra sættet flere af dem hvor Thor og Loki spadsere rundt sammen i hverdagstøj. Så måske de finder over på samme side. Odin er også vist som en hjemløs mand. Plus man ser Thor vandre rundt med en paraply over skulderen hvilket mange gætter på er hans hammer i forklædning.
2. Det mest interessante billede er dog Thor med et stykke papir i hånden der har adressen til Doctor Strange i New York. Så måske Doctor Strange dukker op der.
3. Infinity War er ikke længere delt i to. I stedet er den sidste film nu kald unnamed Avengers film.

Julie

Lidt synd for Thor :P Undrede mig faktisk også over hvor ham og Bruce var i den film :)

Katja*

Det var ret sjovt :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Ines

Desværre, så har Covid ændret alt. Og det eneste rigtige var at rykke alle datoerne nu når det er blevet så slet.

6 timer siden
Benjamin

Jeg vil lige gøre opmærksom på at Jungle Cruise er rykket til 30. juli 2021. Da I bare har skrevet 30.

21 timer siden
Kenneth

Fed liste!
Der er nogle film jeg skal se her i påskeferien kan jeg se.

1 dag siden
Daniel Hartvig Nielsen

Jeg havde den faktisk på op til sidste øjeblik, men måtte korte listen lidt ned - og det var en af dem som røg.

1 dag siden
Daniel Hartvig Nielsen

Nå ja, jeg havde slet ikke tænkt over 'The Sting' - men du har da helt ret, et stærkt bud.

1 dag siden