Divergent 4 endegyldigt aflyst

Tv-serie erstatter filmen
Billede
(© Allegiant/Lionsgate)

Vi kunne for et år siden skrive, at filmselskabet Lionsgate planlagde at lave sidste del i Divergent-serien, Ascendant, som en tv-film udenom biografdistribution.

Nu er det slået fast, at Divergent-universet fortsætter som en tv-serie.

Deadline afslørede nyhede, der indebærer, at Shailene Woodley og Theo James ikke vender tilbage i det afsluttende kapitel i science fiction-sagaen. Havde Lionsgate produceret en tv-film ville stjernerne være bundet af en kontrakt på en fjerde film, men med en tv-serie er samarbejdet afsluttet.

Divergent og Insurgent var begge fine kommercielle successer, men den seneste film, Allegiant, leverede et skuffende billetsalg verden over, hvilket er grundlaget for klodsede aflysning. Især når man tænker på, at 'Allegiant' og 'Ascendant' var en todelt filmatisering over en bog.

Theo James er næste gang aktuel i Per Flys Backstabbing for Beginners, der er delvist filmet i Danmark.