Cookie- og Privatlivspolitik
Oversete favoritfilm #27: Mary and Max

Oversete favoritfilm #27: Mary and Max

Fantastisk animation for voksne

Stem op!
94
Stem ned!
0
(reset)

Denne oversete favoritfilm er valgt og leveret af Julius Kamper, der også er fast blogger på kino.dk.

Der er noget fantastisk ved at ’opdage’ film. Film, man aldrig havde hørt om førhen. Film, mange mennesker slet ikke havde hørt om. Film, der rammer så smalle publikum, at de måske bare har et særligt sted i hjertet på dem, som så dem. Sådan en film er Mary and Max, én af de få animationsfilm, der er lavet udelukkende til voksne.

Nu vil jeg udelukke Pixar her – de prøver virkelig at lave film for alle – men udover dem er langt størstedelen af de nuværende animationsfilm 1.) enorme hundredemillions-CG-produktioner, 2.) der fortæller følelsesmæssigt vægtløse historier om talende dyr, og 3.) er primært henvendt mod børn under 12 år. Og der er helt rimeligt en plads til disse film. På det seneste, mens mainstream-animationsfilm er blevet større, flottere, og markant mere upersonlige, har der også været en genopblussen af mediet fra de uafhængige filmmagere, der ser mediet som et værktøj til at fortælle mere modne og intime historie, fra teen-dramaet Persepolis til krigs-dokudramaet Waltz with Bashir. Andre film som Wes Andersons Fantastic Mr. Fox og den nyligt aktuelle Anomalisa har benyttet det håndlavede look af det klassiske “claymation”, altså lerfigurer, til at forbedre deres æstetik. 

Mary and Max/Melodrama Pictures

Her kommer der en film som 'Mary and Max', et hjerteskærende stopmotion-mesterværk af den australske instruktør Adam Elliot, ind i billedet, som formår begge dele - ikke nok med at kulisserne og karaktererne er charmerende håndlavede - de bliver brugt til at understrege en følelsesmæssig tung historie, en sursød fortælling om to umage venner.

Disse to venner er den 8-årige Mary Dinkle (Først Bethany Whitmore og senere Toni Colette), en genert, bebrillet australsk pige med et ”bæ-farvet” modermærke i panden, og Max Jerry Horowitz (Philip Seymour-Hoffmann), en 44-årig tyk, jødisk ateist med Aspergers-syndromet, som kæmper sig gennem en angstfuld eksistens i New York. En dag, da Mary er på posthuset med hendes kleptomane mor - en fugleskræmsels-lignende kvinde, som på daglig basis drikker sig fuld i sherry, mens hendes mand udstopper fugle i deres skur - river hun tilfældigt Maxs navn ud af telefonbogen, og hun beslutter sig for at sende ham et brev, hvor hun spørger, hvor babyer kommer fra. (I Australien finder fædrene angiveligt babyerne i bunden af ølkrus).

Mary and Max/Melodrama Pictures

Max skriver så et ekstremt langt og akavet svar, hvor han fortæller om alle de jobs, han har haft - frisbee-printer, gadefejer, talnusser i hæren, kommunist - og giver samtidig Mary et indblik i hans noget særlige vaner og overbevisninger. Således begynder deres 22-årige korrespondance, som filmen følger fra 1976 til 1998. Undervejs bliver Mary voksen – evigt akavet, venneløs og nogle gange selvdestruktiv – og Max bliver federe og mere socialt utilpas i takt med, at han går igennem adskillige følelsesmæssige traumer. 

Og mens et penneven-forhold med en latterligt overvægtig midaldrende jødisk ateist med Aspergers lyder som præmissen for en sketch i Cirkusrevyen, fylder Elliot historien med næsten uvant charme og kærlighed. Og det er nok fordi, det er hans historie. Elliot har nemlig selv opretholdt et brevvenskab med en Max-lignende type, og detaljerne af denne korrespondance forklarer filmens “Based on a true story”-mærkat. Jeg har selvfølgelig ingen anelse om, hvor stor en del af karakteren Max har rødder i den virkelige verden, men mange af hans små særtræk, hans kærlighed til chokoladehotdogs, hans manglende evne til at græde, de bizarre små samlergenstande, bærer en “det er så langt ude, at det kun kan være sandt”-vibe.

Næsten hele filmen består af Mary og Max’ reaktioner over hinandens breve, og mens dette måske ville opfattes som en kedelig brevfilm, er vi i stedet fuldstændigt opslugt af karakterernes komplekse følelser. Som alle venskaber har dette også dets op- og nedture (Marys breve giver ofte Max komalignende angstanfald), men de bliver begge hinandens bogstavelige livliner, og de er en konstant for hinanden i en verden, der lader til at have opgivet dem totalt.

Mary and Max/Melodrama Pictures

Og hvis alt dette nu lyder frygteligt og alvorligt, så er det netop tilfældet - og alligevel ikke. Der er masser af humor i filmen, visuelle gags, gode ordspil (”He doesn’t like to leave the house, which is a disease called homophobia”), men mange af filmens sjove øjeblikke er mere tragikomiske end noget andet. Tonen her, især hen imod slutningen, er vemodig, sandhedsanerkendende, glæde og sorg på samme tid. At opnå dette niveau af følelsesmæssig resonans er en enorm bedrift i et hvilket som helst medium, men det faktum at 'Mary and Max' opnår dette ved hjælp af modellervoksfigurer er en indikation af både fortællingens styrke, men også animatorernes evner. Filmen tog fem år at lave, og med undtagelse af noget digital manipulation til at fjerne snore og lægge nogle digitale elementer som røg ind, er hver eneste kulisse, hver eneste figur og rekvisit optaget uden hjælp fra computere. Elliots visuelle stil, som minder lidt om en mørkere version af “Wallace and Gromit”, er fantastisk, med skæve bygninger og deforme karakterer, der bevæger sig med næsten uhørt komisk timing.

Alt dette bliver så underbygget af de fuldstændigt forrygende stemmeskuespillere. Bethany Whitmore og Toni Colette, som spiller henholdsvis Mary som barn og voksen, kanaliserer et desperat behov for accept i samfundet, og Philip Seymour Hoffman er forrygende hvæsende i takt med, at Max’s krop kæmper med hver eneste bevægelse og konstant mumlende forrygende udtryk. Jeg ville ønske, at der fandtes en live-action-udgave af Hoffmanns præstation, men “Mary and Max” er en stopmotion-film, der ikke kunne være blevet fortalt på nogen anden måde.

'Mary and Max' er, siden jeg så den i vinter, blevet én af mine yndlingsfilm. Men hvor mange kender den egentlig? Og i så fald, hvad syntes du om den?

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeleneColor

....men ikke set den
Jeg ved at jeg har stået foran filmens dvd forside, i en tilfældig dvd butik, og faktisk stået længe og overvejede om jeg skulle køben filmen, da den var sat ekstremt meget ned i pris. Jeg købte den godt nok ikke, da jeg ikke på det tidspunkt havde udforsket stopmotions magiske univers.
Nu i dag elsker jeg stopmotion simpelthen for meget, jeg nærmest hylder stopmotion. Det er jo et stykke kunst på film der bliver vækket til live.
- Jeg er dog mest fan af Burtons klassiske stopmotionfilm, som The Nightmare Before Christmas, Corpse Bride og Frankenweenie. Og ellers Wes Andersons Fantastic Mr Fox

Men altså.. Efter jeg har fået den store kærlighed til stopmotion, så har jeg kommet forbi Mary and Max op til flere gange, men jeg har bare ikke fået den set, og efter jeg lige har læst dit skønne indlæg til filmen...så får jeg virkelig lyst til at se den nu. Jeg nærmest kan ikke vente til at opleve filmen

Dit indlæg er virkelig godt skrevet og er til at forstå. Tak for dit indlæg til en ny spændende film, man kan se frem til :-)

Julius

Jeg takker ydmygt for de rosende ord :)

Jeg håber, du vil se filmen og fortælle videre, hvad du syntes! :)

Michael

Det er ikke bare en smuk, interessant eller sjov film for mig, Mary and Max har virkelig hjulpet mig med at forstå mig selv da jeg fik diagnosen Asperger syndrom. Købte en masse film der havde karakterer med Asperger Syndrom, film som Adam, Ben X osv. men også Mary and Max.

Julius

Det glæder mig meget at høre. Mary and Max var også med til at give mig en større forståelse for Aspergers-lidelsen.

René Munch Nielsen

Hej filmen på dvd og da jeg så den til at starte med tænkte, argh ikke en dukkefilm mere. Men der var ngoet der sagde mig at jeg skulle se den så det gjorde jeg og da jeg satte den på anden gang og så den til ende, synes jeg nu at historien er meget smuk. En film der helt klart kan anbefales.

Segoyuser/116755

Du skriver om filmen har dvd ligende for at ville se den , der har bare været så meget andet, så ser da frem til den nu.:-))

Julius

Hvis du har filmen uden at have set den, kan jeg kun anbefale dig at se den - du skal bare være opmærksom på, hvor 'speciel' den er som animationsfilm. :)

Segoyuser/116755

Hermed har jeg set filmen, givet den 4 stjerner da den er sååå god anbefalet den , så fordi du skrev om filmen valgte jeg at se den igår , ihh lidt sørgelig ....så meget andet som smilte, blev eftertænksom , specielt flot lavet...

Julius

Det er jeg da ekstremt glad for at høre! Det er bestemt en meget rørende film! :)

René Munch Nielsen

Takker. Men jeg har set den og den er speciel, men en smuk historie.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Gustav

Det bare luksus jo

17 timer siden
Alexanderuser/26783
Alexanderuser/26783

Hvis filmen er 100 procent færdig, hvorfor i alverden skal vi så vente i 2 år og 2,5 måned på at få lov at se den.

1 dag siden
Ghita

Det er en super film og Mads Mikkelsen er jo heller ikke værst.

4 dage siden
Carsten

Det lyder som en drålig nyhed og synd for det univers der er bygget op. Jeg håber ikke det vil ske at han skal være med i dette univers.

4 dage siden
Heidi

Captain America: The First Avenger udspiller sig i ca. år 2012 da den starter med at de finder Steve Rogers frossen (ca.

4 dage siden

Aktive debatter