Mads Mikkelsen bryder tavshed om superheltefilm

"Doctor Strange bliver anderledes"
Billede
(© Disney Pictures)

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen afslørede i går, at Scott Derricksons kommende superheltefilm, Doctor Strange, bliver anderledes end de forhenværende Marvel-filmatiseringer.

- Hvis du læser tegneserierne, kan du se, at de er meget anderledes end andre Marvel-fortællinger. Jeg tror, 'Doctor Strange' vil skille sig ud fra Marvel-filmene hidtil, men ikke være så anderledes, som hæfterne lægger op til. De blev jo skrevet i 60erne og 70erne og var mere som et syretrip, fortæller Mikkelsen til Yahoo Movies UK.

Mikkelsen spiller skurkerollen overfor Benedict Cumberbatchs magiske helt, og den første teaser har allerede ramt nettet.

Doctor Strange får dansk premiere den 3. november.