Cookie- og Privatlivspolitik
Kan du huske din første biograftur?

Kan du huske din første biograftur?

Vinderne er fundet

Stem op!
315
Stem ned!
0
(reset)

Konkurrencen er slut og vinderne fundet.

Var din første film i biografen en fortryllende familiefilm? Slæbte din far dig med til Terminator 2? Eller manglede din mor selskab, du hun skulle se Festen?

Under alle omstændigheder er den første biograftur noget særligt, og hvis du fortæller om din første af slagsen, deltager du automatisk i lodtrækningen om 10 x 4 fribilletter.

To billetter til den aktuelle Den lille grå traktor Fergie, en børnefilm der netop henvender sig til den yngste del af publikum, og to stk. til en film efter eget valg.

For at deltage skal du blot fortælle om din første biograftur i kommentarfeltet nedenfor. 

Her på redaktionen står Olsen-bandens flugt over plankeværket, Den lille havfrue og Løvernes konge for de første oplevelser i mørket.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mejse

Den første film jeg mindes at have set i biografen, er "Annie" - den livlige Broadway musical om børnehjemspigen Annie, der sammen med sine medsøstre på børnehjemmet, må så grueligt meget igennem (lige fra den stærkt fordrukne Miss. Hannigan, til fattigdom, livsfare og bedrag) før hun endelige bliver adopteret af den stenrige og berømte Mr. "Daddy" Warbucks.
Jeg blev dybt fanget af filmen, måske fordi jeg selv er tidligere børnehjemsbarn der er er blevet adopteret ind i en alkoholiker familie, også er pige og fordi jeg elsker musik så højt og i dag er udøvende musiker. Den dag i dag, hører jeg af og til soundtracket og sange som fx It's the hard-knock life, Tomorrow og You're never fully dressed (without a smile)glemmer jeg aldrig.

Min far skulle passe mig og min mors kollegas tre børn og i et (vellykket) forsøg på at underholde os unger, halede han os alle i Dagmar bio, så vi kunne se "Annie". Min far og jeg, deler stadig glæden ved musik den dag i dag.

Johanne Sølvsten Haahr

Jeg ved at det var netop denne film, der var min første biografoplevelse, fordi vi stadig har en tegning hængende derhjemme på væggen, hvor min 4-årige version af yndlingskarakteren: Garfield er tegnet :-D Jeg husker ikke meget fra biografturen, men tegningen minder mig hele tiden om, den glæde jeg havde ved Garfield-historien ;-)

Anni

Da jeg var barn var biografture ikke noget der stod på familiens budget så derfor kan jeg tydeligt huske den allerførste gang jeg var i biografen. Jeg var 7 år og var afsted med min mor og storesøster. Det var helt fantastisk! Stemningen og spændingen - utroligt. Selv om jeg er over 50 kan jeg stadig huske følelsen hver gang jeg ser den gamle klassiker med Dirch og alle de andre.

Asta Ulla

Min debut i biografen var med Løvernes Konge. Jeg var helt forelsket i Simba, Pumba og Nala, og husker tydeligt, hvordan jeg græd midt i salen, da Mufasa var faldet i døden og lille Simba kravler ind under hans pote og putter sig ind til ham.
I dag - over 20 år efter, kan jeg stadig fælde en tåre, når jeg sidder med de små og genser denne fantastiske Disney-klassiker.❤

Isabella

Den allerførste film jeg var inde og se var Peter Plys og Hafferlaffen tilbage i 2005. Jeg har lige knapt været 4 år. Ifølge min mor var jeg ret bange for hundredemeterskoven, men jeg mindes da senere hen at have anskaffet mig en haffelaf-bamse ;-)

Steffen

de første minder jeg har fra en tur i biffen var da jeg med min mor og søster var inde og se olsen bandens sidste kup sammen fordi far skulle have ro til og sove da han skulle køre os på skiferie om natten

Wendy

Jeg skulle ind og se den med min søster og min veninde, og det var en super fed oplevelse.

Jeg kan huske at jeg havde glædet mig i flere måneder til at den udkom.

Og da den så endelig udkom gik filmen ud over mine foventninger. Den var mega god, og det var bare fedt at kunne fortælle ens forældre hvor fedt det var at være i biografen, og jeg kunne slet ikke vente med at komme derind igen :)

Paui

Jeg var i Palads og så en eller anden Asterix-film. Jeg kan ikke huske præcis hvor gammel jeg var, men det har været omkring 6 år. Jeg husker ikke filmen så godt, men jeg husker hele oplevelsen omkring det at komme i Palads, som jo også dengang var magisk, farverig og lignede et eventyrslot.
Jeg boede som barn langt fra København, så det var absolut ikke et sted jeg så eller kom ofte, men det blev en tradition at vi altid skulle i Palads og se en film når vi kom til København.

susanuser/828855

Filmen havde premiere 2 juledag, der var sne og meget koldt, den gang fik vi det fine tøj på når vi skulle i biografen, det var i Regina biografen i Århus, en meget stor, flot og gammel biograf. Køen gik næsten op til Rådhuspladsen så der stod vi i kø i sne, og kulde i laaaang tid , jeg holdt min far i hånden. Da vi kom ind i varmen var jeg helt benovet over den store smukke biograf. Der var en Gardarobe til overtøjet, og den gang var der en særlig lugt i biograferne og det var ikke popcorn. Vi fik et stykke Pernille chokolade og en slikpind, det var stort. Et dejligt barndomsminde. Og filmen ja den var fantastisk

Tullemor76

Den første film jeg så var "Den uendelige historie". Jeg kan stadig huske hvordan jeg stod i kø med min søster foran indgangen til biografen, fordi vi var kommet for tidligt. Det var en speciel oplevelse at træde ind i forhallen, som jeg tror det hed dengang. Jeg kan stadig huske lugten af de gamle røde lædermøbler, slikmutter som solgte slik til 5 og 10 øre og det store lærred som i starten var gemt af et mørkerødt teatertæppe. Filmen var fantastisk, sød og rørende. Har nok set den 100 gange siden, men den første gang jeg så den var helt specielt og det vil jeg aldrig glemme.......

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Anders

Ja, ja... Alle de mange mennesker der er på en moderne filmproduktion skal jo have noget at leve af.

5 timer siden
Stine Teglgaard

Det ved vi ikke endnu. Men tro mig, vi gør et stort nummer ud af det, når man kan :-)

MVH Stine
kino.dk

16 timer siden
Wayne

at jeg endnu ikke har set Blow Out, den må jeg se at finde et sted.

19 timer siden
Sigurt

Hvornår kan man bestille billetter?

1 dag siden
Thomas

Han er en karakteristisk, alsidig og humoristisk skuespiller - måske Danmarks bedste.

2 dage siden