Hvad kendetegner Nicolas Winding Refn?

7 varemærker
©Scanbox
(© Nicolas Winding Refn/Scanbox)

Den danske instruktør Nicolas Winding Refn er i denne uge aktuel med The Neon Demon, og i den anledning har vi taget et kig på, hvad der gør Refn til Refn.

1. Kraftige farver 

Æstetikken er i højsædet i mange af Refns film, og legen med den stærke ende af farvespektret fylder en del. I den premiereaktuelle 'The Neon Demon' kan man bl.a. opleve Elle Fanning i en natklub med rødt stroboskoplys og poserende badet i en blålig nuance.

Dramaet Only God Forgives er også spækket med kulører. Selvom farvebrugen er et tydeligt kunstnerisk tilvalg, skal det dog også pointeres, at Refn selv er farveblind. Han har tidligere udtalt til Bullseye, "Yes, I'm colorblind, I can't see mid-colors. That's why all my films are very contrasted, if it were anything else I couldn't see it." Få et glimt af farverne i traileren til 'The Neon Demon' nedenfor.



2. Fremtrædende musik

Musikken i en film kan være med til at fremhæve og understrege følelser eller have en modsatrettet effekt i forhold til handlingen. I det hårdkogte drama Pusher er insisterende punkmusik, med til at intensivere hovedpersonen Franks desperate forsøg på at finde de penge, han skylder til sin lånehaj.

Det elektroniske soundtrack til actionthrilleren Drive tydeliggør tiden, der er ved at løbe ud for chaufføren spillet af Ryan Gosling. Nedenfor kan du se hvordan Refn bruger musikken fra Pet Shop Boys i Bronson med Tom Hardy.



3. Åbne slutninger 

Der er noget særligt ved en film med en åben slutning. Instruktøren undlader at binde sløjfe på filmens fortælling, og lader historien falder hen i det uvisse. Publikum får ikke nødvendigvis svar på alle spørgsmål, men fantasien kan til gengæld få frit løb.

Refn benytter dette greb i flere af sine film - bl.a. i 'Pusher' og Pusher II, hvor Tonny, spillet af Mads Mikkelsen, har taget en hurtig beslutning og stikker af med sin søn i favnen.



4. Den stille enspænder

Chaufføren i 'Drive', den enøjede viking i Valhalla Rising og Julian i 'Only God Forgives'. Den fåmælte enspænder har fyldt en del i Refns samlede oeuvre.

Nogle har karakter af en tavs hævner, der med alle midler forsøger at genfinde en balance eller hævne dem, der er blevet uretfærdigt behandlet. Andre er drevet af had, som det også beskrives i traileren til 'Valhalla Rising'.



5. Ekstrem vold

Refn har flere gange udtalt, at han er meget glad for gyseren 'Texas Chainsaw Massacre' (1973). Så for nogen er det måske ikke så underligt, at man i de fleste af hans film kan opleve en ekstrem udøvelse af vold.

For at nævne et par eksempler, er der Frank, som smadrer Tonny med et baseballbat i den første 'Pusher'. Charles Bronson, der hamrer løs på andre slagsbrødre. Eller den enøjede i 'Valhalla Rising', der river indvoldene ud af en mand. Nedenunder kan du se et eksempel på volden i Refns film med den efterhånden berygtede elevatorscene i 'Drive', hvor en mand får trampet hovedet i stykker.

ADVARSEL: Indeholder grafisk indhold.



6. Langsomt tempo og teaterlignende dialog

Hvor Refn startede med at bruge realisme i 'Pusher' og Bleeder, bevægede han sig gradvist over i et mere kunstnerisk udtryk. I 'Bronson' brugte han endda en teaterscene, for at udtrykke hovedpersonens behov for at opnå en kendisstatus.

Den særlige staccato-dialog, kom dog først rigtigt til udtryk i 'Valhalla Rising', hvor tempoet i filmen var markant langsommere end tidligere. Senere hen har han benyttet sig af denne teknik i 'Only God Forgives', som desuden kan opleves i 'The Neon Demon'.



7. Magisk realisme

Det var ikke kun dialogen, Refn begyndte at lege med, da han var færdig med Pusher-trilogien. En stemning af mystik krøb ind i hans film. Først set i Fear X, hvor hovedpersonen, spillet af John Turturro, har mærkelige syner om sin kones død.

Efterfølgende dukkede den magiske realisme også op i 'Valhalla Rising' med blodrøde fantasier. Nedenfor kan du se slutningen af' Only God Forgives', hvor den snigende uhygge er iøjefaldende:

Nicolas Winding Refn har desuden udtalt, at han er meget inspireret af bl.a. Andrei Tarkovsky og Alejandro Jodorowsky. Fascinationen af Tarkovsky kommer særligt til udtryk i 'Valhalla Rising'. 

The Neon Demon har dansk premiere den 9. juni.