7 Afdeling Q-film på vej

Carl Mørck købt af Nordisk Film
Billede
(© Flaskepost fra P/Henrik Ohsten)

Nordisk Film udtaler i en pressemeddelelse, at de har købt rettighederne til at filmatisere Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-bøger fra femte bind, 'Marco Effekten', og frem.

Zentropa lagde ud med at producere Kvinden i buret, der blev efterfuldt af Fasandræberne. I år kom Flaskepost fra P, og producenterne har også rettighederne til 'Journal 64', der er den fjerde bog i serien.

Den sidste film fra Zentropas hånd forventes færdig i løbet af et par år. Efter 'Journal 64' står Nordisk Film som producenterne bag filmatiseringen af de resterende populære krimier.

Jussi Adler-Olsen har indtil videre skrevet seks bind i serien, men planlægger at skrive 10. Derfor kan danske biografgængere se frem til yderligere syv film med Carl Mørck og Assad!

Journal 64 afventer dansk premieredato.