Ud at køre med de skøre igen

Ny The Cannonball Run-film på vej
Billede
(© The Cannonball Run/Eurasia Investments)

Endnu en 80er-klassiker skal støves af, når filmskaberen Etan Cohen kaster sig over komedien The Cannonball Run (Ud at køre med de skøre) fra 1981.

Ifølge Deadline skal Cohen både instruere og skrive manuskriptet til den nye version, der ifølge filmselskabet Warner Bros. ikke bliver en decideret genindspilning, men derimod en komedie i samme ånd som de tidligere tre værker.

Burt Reynolds og Dom DeLuise spillede de bærende roller i de to første film, der kombinerede hurtige biler, nedringende kvinder og gakket humor.

Etan Cohen, der ikke skal forveksles med Ethan Coen (Hil, Cæsar!), har tidligere skrevet drejebogen til Tropic Thunder og instrueret Get Hard, så det er en mand med flair for det morsomme, der er på sagen.

Den nye The Cannonball Run har endnu ingen premieredato.