Cookie- og Privatlivspolitik
Saw 8 er på vej

Saw 8 er på vej

Klar til en ny omgang tortur?

Stem op!
219
Stem ned!
0
(reset)

Fra 2004 til 2010 havde hele syv Saw-film biografpremiere, men siden da har der været stilstand i den populære gyserserie.

Nu har filmselskabet Lionsgate ifølge Bloody Disgusting hyret manuskriptforfatterne Josh Stolberg og Pete Goldfinger til at skrive drejebogen til 'Saw: Legacy', der bliver den ottende film i franchisen.

Stolberg og Goldfinger har tidligere skrevet manus til andre blodige værker som Piranha 3D og efterfølgeren Piranha 3DD.

Hvad 'Saw: Legacy' kommer til at handle om, og om den foregår før eller efter de syv øvrige film, er endnu ukendt. Et bud kunne ud fra navnet være, at der er tale om en arvtager (eller flere) til den psykotiske Jigsaw, der sætter sig for at finde på endnu flere, makabre torturinstrumenter.

Saw: Legacy har endnu ingen premieredato.

 

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeavenOfHorror.dk

Gad vide om Saw: Legacy får dansk biografpremiere. Den har fået den amerikanske biografdato 27. oktober 2017, og de går i gang med indspilningerne til efteråret... Vi krydser fingre!

Jonas

Det kan nemt gå begge veje. Saw 7 var en elendig film, men dens slutning var en perfekt måde at afslutte den solide og til tider episke saga, serien egentlig var. Måske ville det være bedst at lade den ligge der...

Men selvfølgelig vil jeg da gerne se mere! Der er stadig meget at tage fat på. Vil dr. Gordon fortsætte, hvor John Kramer sluttede? Var Saw 7 virkelig det sidste, vi så til den brutale Mark Hoffman? Eller er det en helt ny seriemorder, der kommer til at tage arven op fra Jigsaw? Hvis Saw: Legacy bliver lige så god som de bedste i serien i modsætning til det skidt, der var Saw 3 og 7, vil den bestemt være værd at se.

Bo130

Har vi set forskellige serier? :D Jeg synes 7'eren sluttede elendigt af og 1, 3 og 6 var de bedste i serien :O

Jonas

Det kunne det tyde på :P Generelt kan jeg lide alle Saw-film bortset fra 3 og 7, hvor 1, 4 og 6 er mine klare favoritter.

3 har rigtig mange gode øjeblikke og elementer. F.eks. kan jeg godt lide forholdet mellem Jigsaw og Amanda, og hvordan han prøver at teste, om hun vil være en god arvtager. Det er derimod selve spillet og Jeff som hovedperson, jeg bryder mig knapt så meget om.

7 er generelt en elendig film på så mange niveauer. Måske kan jeg godt lide slutningen, fordi det betød, at jeg ikke behøvede at sidde igennem mere af den møgfilm :P Spøg til side, men der er bare ét eller andet med den slutning, jeg kan lide, uden at kunne sætte en finger på det.

Bo130

Jeg kan generelt godt lide Saw-serien. Den bevæger sig nogle gange lidt mere på den blodige side end nødvendigt, men jeg synes det psykotiske i serien er et rigtig spændende koncept. Efter at have set op til 7'eren og oplevet at jeg ikke synes den afsluttede det særlig godt for at sige det mildt, så er jeg overraskende positiv over for en 8'er om ikke andet fordi det betyder der stadig er mulighed for at afslutte det ordentligt.

CINEMANDRUP

Tobin Bell er skræmmende god i sin karakter John Kramer aka Jigsaw og en film uden hans meget stemningsfulde stemme og en eller anden optræden virker helt forkert.
Men det virker ret så oplagt at en arvtager er på vej og hvem kunne så være så beæret at gå i sporerne på Jigsaw og blive en del af gyser franchisen. Det kræver en person med mindst ligeså meget karisma som Tobin Bell

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Thomas

Den bedste joke:
Do do do do do
do do do do do
My Gomora!

4 timer siden
Magnus

Synes det er en smule usmageligt.

5 timer siden
Ina L. user/1021232
Ina L. user/1021232

Får besked om, at e-mail feltet kræver unik værdi, og at mailadresse allerede er brugt. Men man skal vel ikke bruge flere e-mailadresser?

7 timer siden
Bjarke Friis Kristensen

Haha... ja, Mosasaurus er virkelig også et godt bud på 'Afslut sætningen'.

2 dage siden
Michael

Ligesom i selv nævner er jeg enig med Jaws er den bedste på den front, og siden den film har genren (hvis man kan kalde det for en genre) ikke haft

2 dage siden

Aktive debatter