Oscar 2016 - bedst & værst

Ris og ros til den 88. udgave
Billede
(© A.M.P.A.S.)

Oscar-uddelingen er netop overstået. Og hvor vi sidste år kunne konkludere, at Golden Globe-uddelingen har meget mere kant, skulle årets skandale #OscarsSoWhite vise sig at være en gave for aftenens show.

Vi har kigget nærmere på uddelingens højde- og lavpunkter: 

DET BEDSTE:

Ennio Morricone
Ennio Morricone
vandt for The Hateful Eight, hvilket markerede den første konkurrence-Oscar for den 87-årige legende og gør ham til den ældste komponist, der har vundet. At den italienske maestro går på scenen og leverer en rørstrømsk tale på sit modersprog, gjorde det historiske øjeblik endnu bedre.

Chris Rock
Chris Rock var den helt rigtige vært! Han gik med det samme i gang med årets ømtålelige emne og fik udnyttet #OscarsSoWhite fuldt ud. Især åbningstalen og den ærlige tur til en Compton-biograf hørte til højdepunkterne med den veloplagte vært. Race-debatten sørgede også for, at publikum var på dupperne, men temaet havde selvfølgelig også en bagside (se længere nede).

Leonardo DiCaprio
Leonardo DiCaprio fik sin Oscar! Og alt spillede i de gyldne minutter, han gik på podiet. Først var der publikums reaktion, der føltes ægte og kærlig. Dernæst var der det faktum, at Leonardo fik lov til at tale ud, så han kunne levere en flot tale, hvor den 42-årige skuespillers kæphest, miljøet, fik taletid. Talen faldt på en aften, hvor de fleste missede pointen med tickeren og brugte tiden på navneopremsning.

Mark Rylance
Mark Rylance
vandt for bedste birolle, hvilket hænger sammen med en af aftenens lavpunkter (se længere nede). Rylance var dog dejligt velartikuleret på niveau med Christoph Waltz tilbage i 2010 - især hans tak til Tom Hanks og anerkendelse af de andre nominerede var værd at bemærke.  

A.M.P.A.S
Inside Out
 vandt for Bedste animationsfilm, hvilket var fuldt fortjent. Men endnu vigtigere gik Pete Docter og Jonas Rivera på scenen med noget på hjerte. "Husk at skabe noget", lød budskabet fra Pixars krøllede hjerner.

A.M.P.A.S
Veloplagte præsentationer fra folk som Louis C.K., Andy Serkis og Kevin Hart hjalp til at holde niveauet oppe blandt de sædvanlige anstrengte skærm-læsere med indstuderede jokes.

A.M.P.A.S
Overraskelsen!
Spotlight vandt prisen for Bedste film. Ikke imod alle odds, men det var dog stadig en overraskelse, da The Revenant havde opbygget momentum til at løbe med hovedprisen. På en ellers forudsigelig aften var det et kærkomment øjeblik, da Morgan Freeman annoncerede vinderen med tydelig overraskelse i stemmen. 

DET VÆRSTE

#OscarsSoWhite gjorde som allerede beskrevet showet relevant og leverede taknemmeligt materiale til værten. Bagsiden af den overordnede politiske dagsorden var dog, at tiden var for knap til uhøjtidligt ping pong med publikum og spontane indslag udenfor emnet. 

A.M.P.A.S
Sylvester Stallone
fik ikke sin velfortjente Oscar for 'Creed', og publikum blev dermed snydt for, hvad der muligvis ville have været aftenens store emotionelle øjeblik. Det ville have været et stort et af slagsen! 

A.M.P.A.S
Takketalerne
var for korte. Ideen med tickeren i bunden af skærmen blev ikke en succes, og 9 ud af 10 vinderne formåede kun at skrige et par ord, før de blev spillet ud af Wagners 'Ride of the Valkyries'. Resultatet var, at showet aldrig fik den der vanvittige tale, hvor alt fra hundefrisøren til mælkemanden blev takket i en strøm af tårer. Der var i det hele taget ikke mange tårer.

A.M.P.A.S
Sangene er sjældent højdepunkter ved Oscar-uddelingen. I år ramte showet bunden med Sam Smiths Bond-sang og Lady Gagas indslag. Emnet for sidstnævnte var vigtigt, men det blev bare meget amerikansk...