Første kig på Shane Blacks The Predator

You'll never see him coming
Billede
(© Predator/20th Century Fox)

Den begavede instruktør og manusforfatter Shane Black har kastet sig over en ny film i Predator-franchisen.

Titlen er 'The Predator', og i dag er det første billede af rummets farligste dusørjæger udgivet via instruktørens Facebook-profil.

The Predator/20th Century Fox

Black spillede rollen som Hawkins i den oprindelige Predator fra 1987 - samme år, hvor han slog igennem med manuskriptet til 'Dødbringende våben'. Nu instruerer og skriver Black det fjerde kapitel i filmserien (ikke medregnet AvP-filmene).

Ifølge Black er 'The Predator' en direkte, men innovativ fortsættelse til den første film.

- Fred (medskribent Fred Dekker, red) og jeg tænker, hvorfor starte forfra, når du har sådan en rig mytologi at mimere? Jeg kan godt lide ideen om, at udvide og udforske den allerede eksisterende Predator-mytologi istedet for at trykke genstart, fortæller filmskaberen til Empire.

Hvornår 'The Predator' får premiere, vides ikke på nuværende tidspunkt, men Shane Black er næste gang aktuel med actionkomedien The Nice Guys.