Brugernes dom: Spotlight

"Jeg forlod biografen målløs!"
Billede
(© UIP)

I dag har Spotlight, en af årets store prisfilm, premiere.

Det Oscar-nominerede drama bygger på autentiske begivenheder, hvor et par Boston-journalister afslørede et større seksuelt misbrug indenfor den katolske kirke.

Vi inviterede vores mest aktive brugere til en eksklusiv #kinotur for at se filmen en hel måned før premieren - her er et udsnit af deres dom.

Du kan læse alle anmeldelser på filmprofilen for Spotlight.

Nicholas:
”Alt i alt kan jeg stærkt anbefale ’Spotlight’, der gjorde et stort indtryk på mig. Samtidig med at filmen føltes fokuseret og lille, mærkede jeg tyngden af emnet, der blev behandlet. Jeg forlod biografen målløs, som kun en film af højeste kvalitet kan gøre!”

Katja:
”Flere gange slog det mig, at filmen minder meget om 'All the President's Men' fra 1976.”

Per Chr.:
”Filmen er dialogtung og kræver noget, men det er helt fint, for flere af skuespillerne viser nye sider af deres talent og leverer den meget velskrevne dialog knivskarpt og præcist, så man nogen gange bliver slået til tælling på det som afsløres - og man tror på dem.”

Lise:
”Manuskriptet er hamrende godt skruet sammen. Højdepunkter følges af nederlag, og jeg sad efterhånden med en følelse af: "Åh, skal det dog aldrig lykkes?" Det er ret godt gået, da jeg jo faktisk - fra virkelighedens verden - kendte udgangen.”

Wayne:
”Selve filmen er troværdigt produceret, så godt faktisk, at man ikke på noget tidspunkt stiller spørgsmål ved, om det var sådan, det foregik. Men det er også en film, blottet for overraskelser og den helt store dramatik. Har man bare fulgt lidt med i medierne, så vidste man det meste i forvejen.”

Jakob:
”Filmen har begge ben plantet solidt på jorden og forsøger derfor ikke at piske store følelser op med musik og andre virkemidler. En detalje jeg sætter stor pris, da vi (seerne) udmærket er klar over, hvor stygt et emne vi har med at gøre.”

TanjaSL
”2016 er kun lige begyndt, og allerede nu er barren sat højt. 'Spotlight' er uden tvivl med til at løfte denne. Tom McCarthy formår at fortælle denne historie med indlevelse og samtidig bygge et solidt fundament omkring historien som skuespillerene derefter fuldfører og slutter en ring om.”

Herlig.Smith:

”Når jeg ser trailers til eller læser om film som denne, sidder jeg ikke og tænker "den her skal jeg i biografen og se", men den her oplevelse har virkelig givet mig en lyst til - ikke bare at gå mere i biografen, end jeg i forvejen gør - men også at udvide min filmiske horisont, og åbne op for film som denne.”

Lisa:
”Mark Ruffalo er velspillet i rollen som en af journalisterne. Han er Oscar-nomineret for sin rolle i denne film, og jeg krydser fingre for, at han får den for bedste mandlige birolle.”

Bjarke:
”Jeg har været heldig at få lov til at komme ind og se filmen ’Spotlight’ med #kinotur, præcis en måned før den officielle danske udgivelse. Og det kan jeg ikke takke nok for, for ’Spotlight’ er en af mine bedste filmoplevelser nogensinde. Det er en af de der typer film, der bare bliver hos én et stykke tid efter, man har set den.”

Jeff:
“You could imagening that "Hollywood" would try and sensationalise a story like this. Hats off to the filmmakers for basically just telling the story as it happened. I was riveted from start to finish and the 2 hours just flew by.”

Ann:
”Det er en film, der bliver siddende, efter man har forladt biografen. En film jeg varmt kan anbefale alle at gå ind at se. Den får maks stjerner fra mig, og jeg håber den får alle Oscars hjem.”

Mette:
”Wow - jeg blev godt nok overrasket over denne film! Med den rolleliste og alle Oscarnomineringerne havde jeg selvfølgelig høje forventninger, men jeg havde samtidig også forestillet mig en lidt langsom film. Det er den ikke - tværtimod! Selvom den ikke er action packed sker der noget hele tiden, og man sidder spændt og holder med Spotlight-teamet igennem hele filmen.”

Sparre:
”Jeg vil anbefale dig at se filmen, hvis du er til historier, der er baseret på virkelige hændelser. Og jeg kan godt afsløre, at hårene kan rejse sig på armene til slut.”

Mette:
”Jeg sidder tilbage med en tørst efter at vide endnu mere, at grave helt til bunds i sagen, og en fascination over både journalisternes arbejde og hele systemet.”

Anzu:
”En utrolig god film hvor skaberne har forstået, at film ikke behøver at have masser af action og høj lyd for at give impact. Den er tilfreds underspillet og skuespillernes præstationer er fantastiske. Jeg kan helt klart anbefale filmen!”

Nicolai:
”Man føler sig som en del af det lille journalisthold. Det bliver blot endnu mere troværdigt af det glimrende skuespil fra Michael Keaton, Mark Ruffalo og Rachel McAdams, som efterhånden bliver mere og mere påvirket af sagen, jo dybere de graver i den.”

Hejdi:
”Filmen skal helt klart ses igen!”

Helenecolor:
”’Spotlight’ får ens hjerne til at åbne op for, at der rent faktisk kan ske sådan nogle handlinger.”

Segoy:
”Den er en Golden Globe eller Oscar værdig.”

Jonas:
”’Spotlight’ er på alle måder en stærk og medrivende film. Det er fuldt fortjent, at den er nomineret til en Oscar - og ville ikke blive sur, hvis den nuppede den.”

Heidi:
”Det gør ondt helt ind i hjertet, og har man bare et gram af retfærdighedssans i sig, så skal man se den her film. Den er sindssygt godt spillet på alle fronter, den er saglig og den har bid. Og så er den vigtig, fordi den viser, hvor vigtigt det er, at ting ikke bliver gemt væk og dækket over, bare fordi det skal se pænt ud, eller fordi dem der gør det har en hvis magt i samfundet.”

Maria:
”Stærk film og fantastisk skuespil! Den har klart fortjent sine priser til Oscars, Golden Globes osv., og jeg giver den 6 ud af 6 stjerner, da den formåede at holde tempoet hele vejen igennem.”