11 plakater til Suicide Squad

Kulørte antihelte
Billede

Instruktør David Ayer har gennem sin Instagram-profil offentliggjort den første, officielle plakat til den kommende 'antiheltefilm', Suicide Squad.

Kort efter fulgte 10 unikke, personfokuserede plakater, som sætter hver af de karismatiske medlemmer fra Suicide-gruppen i fokus med kulørte tegnestrøg. Plakaterne fokuserer på minimalistiske fremstillinger af karakterernes symboler og kendetegn frem for selve skuespillerne bag, hvilket udtrykker en fin lille respektfuld gestus til de klassiske tegneserier fra DC Comics. 

Plakaterne kommer på et passende tidspunkt, da der blot er to dage til, at filmens anden trailer bliver offentliggjort på nettet og forhåbentlig giver os et større indblik i karaktergalleriet. 

Suicide Squad har dansk biografpremiere 4. august 2016.