Flere Hunger Games-film på vej?

Kassesucceser dør aldrig
Billede
(© Catching Fire/Lionsgate)

Det forlyder nu, at Lionsgate spekulerer i en række prequels til Hunger Games-serien. Det skriver Variety.

Filmselskabets bestyrelsesformand har udtalt, at man undersøger muligheden for at fortælle om Panem, før Katniss Everden vendte alt på hovedet - og at Hunger Games-arenaerne naturligvis vil være en del af historien.

Med 73 tidligere vindere af dødsspillet skulle der være en række skæbner at vælge i blandt. Spørgsmålet er om serien kan klare sig uden Jennifer Lawrence.

Om Liongates planlægger en hel serie af film koncentreret om de tidligere arena-kampe vides ikke. Det er også uvist, om bøgernes forfatter, Suzanne Collins, involveres i processen.

Skulle forhistorierne blive en realitet, går Hunger Games-filmene i fodsporene af en række populære filmserier udstyret med prequels som Star Wars, Harry Potter og Alien-serien.

The Hunger Games: Mockingjay - del 2 er aktuel i biografen.