Cookie- og Privatlivspolitik
Årets bedste film 2015

Årets bedste film 2015

Redaktionens Top 10

Stem op!
30
Stem ned!
0
(reset)

Vores liste over årets bedste film stikker i alle geografiske retninger. USA er atter velrepræsenteret, men i år er filmlandet i selskab med både Rusland, England, Tyskland og Danmark.

Som altid indstillede hver i redaktionen sin personlige Top 20. Bruttolisten endte på 32 film, som nu er kogt ned til de 10 bedste film fra biografåret 2015.

Den mest bemærkelsesværdige mangel er måske Inderst inde, der måtte tage til takke med en placering lige udenfor Top 10 i selskab med Creed, Marshland og Mr. Turner.

(Kun film med dansk biografpremiere i 2015 har været med i kapløbet.)

Redaktionens Top 10 – 2015:

1. Whiplash
Nogen kaldte den for en sportsfilm i forklædning, men fortællingen om en hårdt prøvet trommeslager er meget mere end det. Det mildest talt anspændte forhold mellem lærlingen og hans sadistiske mentor er en rytmisk totaloplevelse, som endda er udstyret med årets bedste slutning på nogen film.

2. Birdman
Årets store Oscar-vinder er en afsindig rejse gennem et fragmenteret sind til tonerne af et tromme-score og billederne af en forstyrret mand. At Michael Keatons selvoptagede karakter har publikums sympati siger noget om præstationen, stemningen og ikke mindst den uforlignelige instruktion.

3. Under sandet
Den mest intense film i årevis viste sig at være dansk. Demonteringen af den ene landmine efter den anden er på niveau med beslægtede scener i 'The Wages of Fear' og 'The Hurt Locker'. Styrken ligger dog ikke kun i den ulidelige spænding, men i forholdet mellem Roland Møllers splittede sergent og de tyske drenges tragiske skæbne.

4. Mad Max: Fury Road
I en tid hvor action-filmen defineres af pæne amerikanske superhelte, var det en fryd at stifte bekendtskab med genfødslen af Mad Max og hans groteske ørken-udflugt. Omfavnelsen af det overgjorte er det mest modige træk, genren længe har set, og resultatet er anarkistisk underholdning på højt plan.

5. Korsvejen
Religiøs indoktrinering står for skud i den bedste tyske film i årevis. Tonen veksler mellem drama, sort humor og decideret tragedie, imens Lea van Acken stråler i rollen som den urimeligt hårdtprøvede Maria. ’Ordet’ har ikke levet forgæves.

6. Leviathan
Der er noget uventet majestætisk over fortællingen om Kolya, der må gå så grueligt meget igennem (og nedskylle oceaner af vodka), før hans skæbne forsegles. Symbolikken er både tung og subtil, hvilket i sig selv er en bedrift af de store.    

7. Sicario
Årets mørkeste thriller tager ingen gidsler, når FBI-agenter sætter deres egen dagsorden i jagten på mexicanske narkokarteller. Skuespillet er forrygende, fotograferingen er suveræn, og lydsporet er tungt som bly. Den filmiske version af et såret dyr.

8. 45 år
Det er svært at forestille sig et drama, der underdriver sine virkemidler mere end historien om et ægteskab og en hemmelighed.  Resultatet er en til tider rystende oplevelse fortalt på et knusende roligt fundament.

9. Star Wars: The Force Awakens
Det var lige præcis, hvad universet havde brug for - et nostalgisk sammenkog af den originale trilogi. Star Wars er for alvor tilbage på sporet med et forrygende eventyr, som samtidig kridter banen op for en række fortsættelser med stort potentiale.

10. Foxcatcher
Bennet Miller er en fremragende instruktør. Vi vidste det allerede, men et yderlige bevis er det autentiske drama om to brydere og deres træner, der langsomt men sikkert har kurs mod den dystre finale. Channing Tatum, Mark Ruffalo og Steve Carell leverer karrierens bedste præstationer.

Hvordan ser din topliste over årets film ud?


  • Whiplash (2015)

    Dramaet 'Whiplash' handler om den unge, talentfulde jazz-trommeslager Andrew Neyman, som er blevet optaget på et af de bedste musikkonser

  • Birdman (2015)

    I filmen 'Birdman' forsøger den fallerede Hollywood-skuespiller Riggan Thomson at genetablere sin karriere ved at instruere et teaterstyk

  • Under sandet (2015)

    Efterkrigsfilmen 'Under sandet' handler om den danske sergent, Carl Leopold, der får ansvaret for en gruppe unge krigsfanger.

  • Mad Max: Fury Road (2015)

    I 'Mad Max: Fury Road' har en atomkrig lagt verden i ruiner.

  • Korsvejen (2015)

    I ’Korsvejen’ glæder den 14-årige Maria sig til sin forestående konfirmation i den lokale, katolske menighed, der har førsteprioritet i f

  • Leviathan (2015)

    Filmen 'Leviathan' foregår i en by på den russiske Kolahalvøen.

  • Sicario (2015)

    I thrilleren 'Sicario' kommer FBI-agenten Kate Macer på sporet af en magtfuld narkobaron, som har sine forretninger omkring den mexicansk

  • 45 år (2015)

    I filmen '45 år' står Kate og Geoff Mercer foran deres 45-års bryllupsdag.

  • Star Wars: The Force Awakens (2015)

    'Star Wars: The Force Awakens' foregår 30 år, efter opgøret mellem Luke Skywalker, Darth Vader og Kejseren, der opløste Imperiet.

  • Foxcatcher (2015)

    'Foxcatcher' fortæller den autentiske historie om brødrene Mark og David Schultz, der i 1984 oplevede succes som olympiske brydere.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Heidi

Det er jo smag og behag hvad der ligger på ens top ti over årets film. Selv må jeg indrømme, at jeg stadig har nogle af de helt store (og måske også lidt hypede) film til gode at se. Om jeg får dem set, det må tiden vise. Personligt har jeg mest været i "teater i biffen og RL" verdenen i år... samt "binge-watched" serier på Netflix de sidste 3 måneder (fx. Marvels Jessica Jones og Daredevil... og genset en hulens masse Doctor Who).

Jeg har dog fået set en del film i løbet af året, men kan altså på stående fod kun lave en top 5

1. The Imitation Game
2. Kingsman - The Secret Service
3. Pride
4. Paddington
5. Black Mass

Birdman skuffede mig fælt, måske fordi den var blevet så hypet omkring Oscar-buzzet, måske fordi jeg ikke helt var i humør til den.

Number 9

Birdman - fe' film

Mad Max: Fury Road - fe' film

Star Wars - fe' film - Altså den originale. Ikke den der nye reboot/remake-film, hvor det er stort set samme plot bare mere fantasiløst :(

Hardy

Jeg kan godt tilslutte mig nogen af de film, som er nævnt på listen. Men en film som Birdman synes jeg bare er en dybt overvurderet film. Lav en handling som ingen rigtig forstår, gør filmen mærkelig, og du har en kandidat til årets film. En film bliver altså bare ikke nødvendigvis bedre og mere enestående af, at den er "mærkelig".
Jeg har det lidt på samme måde med "Foxcatcher", som jeg faktisk så meget frem til, at den udkom. Men jeg var ærlig talt lidt skuffet efter at have set filmen, og jeg er ellers stor fan af Steve Carell.

IWannaBeSedateduser/184940

"Lav en film som ingen rigtigt forstår" - det er da projektion så det batter. Man skal nok passe på med at gøre sig til talsmand for nogen andre end sig selv.

Erik F

Jeg må tilstå at filmåret 2015 for mit vedkommende helt er blevet overskygget af tv-serier fra Netflix og HBO. Selv om jeg endnu ikke er blevet forfalden til "binge-watching" - altså at se talløse afsnit af tv-serier i et stræk, så er der blevet længere mellem biografturene.

Her er de 10 bedste af dem jeg nåede at se:
1. Leviathan (Rusland)
2. Marchland (Spanien)
3. Pride (UK)
4. Mommy (USA)
5. Birdman (USA)
6. 45 years (UK)
7. Far from the Madding Crowd (UK/Thomas Vinterberg)
8. Steppeulven (Danmark)
9. Korsvejen (Tyskland)
10.Guldkysten (Danmark)

Gustav

Inside Out?

Niclas Dalby

Helt enig i Whiplash - den film sparker seriøs r*v og leverer to af de bedste skuespillerpræstationer i år.
Har desværre ikke fået set Under Sandet endnu, men glæder mig meget til midt i næste uge, hvor jeg får chancen.
Mad Max synes jeg var noget over-hyped, så den ender ikke på min top 10, men kan da bestemt forstå fascinationen af den, da den er noget grandios.
Sicario ender noget højere på min, da jeg er stor fan af mørke thrillers, men fedt at se, den er et sted på top 10-listen!
Jeg ville nok også inkludere Kingsman og Ant-Man et sted.

janeuser/334586

Ja min liste ville nok også se en del anderledes ud

Jacob

1. Star Wars Episode VII - The Force Awakens

2. X-Men: Days of Future Past

3. Spectre

4. Teorien om alting

5. Creed

6. Avengers: Age of Ultron

7. Kingsman: The Secret Service

8. Fars Sygt Fede Bilferie

9. Ted 2

10. Ant-Man

johnny

Tja der var da en film på listen som jeg mener er blandt de 10 bedste i 2015 resten?????????

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Rasmus/Musen

Hvis Jurrasic World-teamet begynder at lave endnu flere af sådan nogle kortfilm(eller bare film i det hele taget), så er jeg totalt klar på at se d

3 timer siden
Michael

også før Avengers: Infinity war?

4 timer siden
Jacob

... scenen passer ind i Black Widow, så har jeg ikke noget problem med genbrug.

15 timer siden
Johan

Nu har jeg ikke set filmen endnu, men jeg vil mene det er på tide han bliver belønnet for sin indsat i Hollywood. Brad Pitt er for vild!

23 timer siden
Antaeus

Jeg har efterhånden set en del toplister over de animerede Disneyfilm fra en lang række personer.

1 dag siden

Aktive debatter