Cookie- og Privatlivspolitik
8 superheltefilm i 2016

8 superheltefilm i 2016

Næste år i biografen

Stem op!
23
Stem ned!
0
(reset)

Nogle af de mest ventede film i 2015 mangler stadig at få premiere (bl.a. Hunger Games og Star Wars), men vi ser alligevel frem mod næste års biograftilbud.

Superheltegenren er stadig en populær genre, især i de amerikanske biografer, og 2016 er ingen undtagelse.

Her er et overblik over superheltefilm i 2016.

Deadpool
Ryan Reynolds får muligheden for at råde bod på den horrible fremstilling af Deadpool i X-Men Origins: Wolverine. Traileren har fået god medfart på grund af sin grove, eksplicit voldelige stil, og det er befriende med en superheltefilm med høj censur. Deadpool bliver en oprindelseshistorie om Wade Wilson (Reynolds), hans tid i specialstyrken og transformationen til superhelt med havnearbejder-jargon.

Antboy 3
Den danske superhelt med myrekræfter står klar til et tredje kapitel, hvor Loppen igen er på spil. Filmens to forgængere har tilsammen solgt over 260.000 billetter i de danske biografer. Ask Hasselbalch instruerer igen.

Batman v Superman: Dawn of Justice/Warner Bros.

Batman v Superman: Dawn of Justice
To af verdens mest kendte og elskede superhelte kommer op og toppes i Zack Snyders efterfølger til Man of Steel. Batman spilles af Ben Affleck, Henry Cavill er igen Superman, og filmen introducerer en række flere helte for derved at danne grobund for Justice League i 2017.

Captain America: Civil War
Marvel fortsætter ufortrødent, hvor de slap i Avengers: Age of Ultron, når uenighederne mellem Iron Man og Captain America eskalerer, efter regeringen vedtager en lov om at overvåge alle superhelte. De fleste Avengers kommer til at optræde i filmen, ligesom den nye Spider-Man gør sin entré.

X-Men: Apocalypse/20th Century Fox

X-Men: Apocalypse
Days of Future Past var både den bedste X-Men-film i nyere tid og en kærkommen tilbagevenden til universet for instruktør Bryan Singer, der introducerede mutanterne i 2000. Efterfølgeren kommer til at foregå i 1983, hvor det hold, vi stiftede bekendtskab med i X-Men: First Class, står over for en fjende af hidtil usete proportioner i den mægtige Apocalypse.

Suicide Squad
Med Guardians of the Galaxy blev det gjort klart sidste år, at ukendte superhelte også har en plads på det hvide lærred, hvis bare filmen er underholdende nok. 'Suicide Squad' vil forsøge at gøre kunsten efter, når en gruppe superskurke fra især Batmans fjendekatalog samles for at udføre farlige opgaver for regeringen.

Gambit
Channing Tatum er hyret til titelrollen, men ellers har processen været temmeligt op ad bakke for dette spin-off på X-Men-filmene. Instruktøren Rupert Wyatt forlod projektet for en måned siden, og Bond-pigen Léa Seydoux er stadig kun rygtet til den kvindelige birolle. Hvorvidt filmens premiere i 2016 holder stik, må tiden vise.

Doctor Strange
Endnu en af Marvels mindre kendte helte, der nu skal prøve kræfter med mainstream-publikummet. Heldigvis hjælper det, at Benedict Cumberbatch spiller titelkarakteren, mens Tilda Swinton og Chiwetel Ejiofor har de største biroller.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ahmed

1.Batman v Superman: Dawn of Justice
2.Captain America: Civil War
3.X-Men: Apocalypse
4.Deadpool
5.Suicide Squad
6.Doctor Strange
7.Gambit
Ikke min yndlings X-men superhelt..

(hahaha Antboy superheltefilm)

DJN

Og Doctor Strange.
Resten er jeg pænt ligeglad med.
Jeg ved godt, at jeg er i mindretal, men X-Men filmene har aldrig fanget mig, selv om jeg i sin tid var stor fan af tegneserierne.
Og så er jeg heller ikke den store DC-fan. Kan da godt lide de 3 første Christopher Reeve Superman-film, men resten af dem (også Man of Steel) sutter boller. Og så har jeg aldrig kunnet komme igennem en Batman-film.

Nikolaj

Er uden tvivl den som jeg glæder mig aller mest til. Skal helt sikkert se dem alle, men den som jeg glæder mig mest til er:

1. Captain America.
2. X-men apocalypse.
3. Batman v Superman.
4. Suicide squad.
5. Deadpool.
6. Doctor Strange.
7. Gambit.

Og så til sidst antboy 3, som jeg dog først regner med at se, når den engang kan købes.

Jacob

1. Batman v Superman: Dawn of Justice
2. Suicide Squad
3. Captain America: Civil War
4. X-Men: Apocalypse
5. Deadpool
6. Doctor Strange
7. Gambit

Uanset hvad er der masser at se frem til ;-)

Simon

Selvom jeg ikke er den store fan af superhelte genren, så er der dog et par stykker jeg skal se:

1. Suicide Squad (da jeg var mindre var jeg den store Batman fan. Jeg elskede især de kreative skurke, derfor legede jeg med LEGO, hvor jeg lavede alle skurkene fra Batman. Det ærger mig derfor at mine daværende favorit, Manbat, ikke er med. Eller Killer Moth. Eller Bane. Eller Scarecrow. Eller Mr. Freeze. Jeg er dog glad for at Killer Croc, (D)Jokeren og Harley Quinn er med.)
2. Deadpool (Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set en bedre trailer. Sh********t.)
3. Batman vs. Superman (Endnu en slags Batman film. Det bekymrer mig meget at Ben Affleck er Bruce Wayne/The Dark Knight, da han har vist mere succes bag kameraet, end foran kameraet. Håber dog på det bedste.)

Lassicuser/582638

Den næste film om Cap og resten af Avengers-holdet ligger øverst på min liste.

Jeg ved godt at Antboy teknisk set er en "superhelt" men at sætte Antboy 3 på denne liste ved siden af film som X-Men, Batman v Superman og Suicide Squad er godt nok (ja undskyld jeg siger det) direkte latterligt.

Wayne

Antboy, du har helt ret. Jeg valgte at overse den, det er en børnefilm.

Lassicuser/582638

...lige netop. Lidt en anden liga ;)

Number 9

Jeg er helt indforstået med, at Antboy er i en anden liga primært pga. oprindelsesland og budget, men at fravælge den med begrundelsen at den som den eneste skulle være en børnefilm, synes jeg ikke holder. For det første indeholder listen kun film med oprindelse i tegneserieverdenen. For det andet har filmene hovedpersoner med navne som Supermand, Jærven og Edderkoppen. At man er begyndt at bruge de amerikanske navne gør altså ikke indholdet anderledes. Og for det tredje så viser censuren jo netop at når de ikke bliver kategoriseret som voksenfilm, ja, så må de jo også være beregnet til børn. Hvis man skal være benhård kunne man udfra ovenstående med rette sige, at Deadpool pga. voksencensuren er den eneste film på listen, der IKKE er en børnefilm.
Når det nu er sagt, vil jeg gerne tilføje at jeg ikke er sikker på, at børn fx fra 5 til 12 år vil have den store glæde af og forståelse for fx Kaptajn Amerika: Borgerkrig ;)
Personligt stemte jeg på Batman vs. Supermand, da jeg har været en kæmpefan af Frank Millers Batman i ca. 25 år. (og hold da op hvor tiden flyver af sted. Kan det virkelig passe, at der allerede er gået så længe?)

Heidi

X-Men fordi jeg har set alle de andre (ikke alle lige gode, men elsker universet) og Doctor Strange, fordi Cumberbatch... og så er tegneserierne altså ret fede, har jeg opdaget ;)
Er uhyggelig spændt på hvordan Doctor Strange bliver, har set billeder fra da de optog i Nepal i sidste uge og det tegner godt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Stine Teglgaard

Har du set den med Tom Cruise og American Psycho? Den er så vild!

MVH Stine

5 timer siden
Bjarke Friis Kristensen

Dejligt at se din liste - og bl.a. også lidt kærlighed til den en smule oversete ‘I Love You Phillip Morris’ :) Bjarke, kino.dk

7 timer siden
hakuninuser/15689
hakuninuser/15689

1. Evigt solskin i et pletfrit sind
2. Man on the Moon
3. The Truman Show
4. The Majestic
5. I Love You Phillip Morris

10 timer siden
Yasmin

De er virkelig kommet langt med deep fakes. Man kan seriøst ikke se det er fake!

1 dag siden
Kenneth

Meet Joe Black er efter min mening hans bedste film

1 dag siden

Aktive debatter