Cookie- og Privatlivspolitik
James Bond: bedst til værst - del 1

James Bond: bedst til værst - del 1

De 5 dårligste

Stem op!
9
Stem ned!
0
(reset)

Op til premieren på Spectre præsenterer vi en artikelserie, der rangerer James Bond-serien fra bedst til værst. Og vi starter fra bunden.

Én til skal gøres klart med det samme. Alle Bond-film er værd at se. Også selvom enkelte er lige på kanten.

Rangeringen er foretaget på baggrund af mit kronologiske gensyn med de 23 James Bond-film, der indgår i 50-års jubilæumsboksen fra EON Productions.

Filmene er genset på Blu-ray inkl. tilhørende dokumentarfilm og featurettes.

The World Is Not Enough
24. The World Is Not Enough (1999)
James Bond er aldrig kedelig, men ’The World Is Not Enough’ er undtagelsen, der bekræfter reglen. Den 19. film lægger ellers forrygende fra land med seriens længste åbningsscene. Vi starter i Bilbao, men ender hurtigt i London, hvor en speedbådsjagt på Themsen demonstrerer to af seriens forcer - en overlegen brug af lokationer og et særligt talent for forfølgelser i diverse transportmidler. Herefter går filmen i stå. Det er som om, alt krudtet blev brugt i åbningsscenen, og filmen nøjes med at træde vande. Der snakkes om en skurk (Robert Carlyle), men han introduceres alt for sent, og da han endelig kommer på banen, er han en kedelig marionetdukke. I mellemtiden er Elektra King i det mindste blevet introduceret. Sophie Marceau er faktisk en af de bedste kvindelige karakterer i Bond-universet, men alene kan hun ikke kæmpe sig fri af den gumpetunge handling. Pierce Brosnan, der kan være en strålende Agent 007, virker en smule slap i koderne, og ikke engang et angreb fra en helikopter, udstyret med meterlange savklinger, formår at løfte stemningen. Action-scenerne mangler så meget dynamik, at selv en stort anlagt skijagt falder til jorden. Noget der ellers må betegnes som ét af de mest sikre kort i 007-universet. Det går bedre med filmens afsluttende action-scene ombord på en synkende ubåd, men det er alt for lidt og alt for sent. Jeg har ikke engang nævnt Denise Richards som håbløs Bond-babe/fjollet atomfysiker. I det mindste fører hendes navn, Christmas Jones, til en af seriens bedste afslutningsreplikker.

Live and Let Die

23. Live and Let Die (1973)
Åbningsscenen, der viser tre forskellige mord på MI6-agenter, er atypisk for en Bond-film, og særligt scenen fra et begravelsesoptog i New Orleans er mindeværdig. I det hele taget er flere scener fra den 8. James Bond-film svære at glemme men sjældent for det gode. Tag fx filmens forsøg med blaxploitation-genren. Agent 007 føles altid en smule malplaceret i USA, men det går for alvor galt, når Roger Moore skal spille smart overfor sorte gangstere i Harlem. Heller ikke de langvarige scener fra sydstaterne imponerer. Sheriff Pepper (overspillet af Clifton James) er en anstrengende komisk tilføjelse, og i lange perioder føles ’Live and Let Die’ som en action-komedie med Burt Reynolds.  Skurkene er også en udfordring. Både Kananga (Yaphet Kotto), Solitaire (Jane Seymour) og Baron Samedi (Geoffrey Holder) er for det meste et trættende bekendtskab, og hvis det endelig skal være, er der større underholdningsværdi i håndlangerne Tee Hee og Whisper. Det største problem er dog fraværet af stil. Indtil nu havde alle Bond-film været mere eller mindre elegante, men ’Live and Let Die’ er klodset og grim. Fejlen ligger ikke hos Roger Moore, der gør det udmærket i sin Bond-debut, men i selve produktionen og manuskriptet. Filmen føles som venstrehåndsarbejde, der efterlader James Bond på udebane i selskab med sløje karakterer og en forfladiget humor. Men titelsangen er god.

Moonraker
22. Moonraker (1979)
Den 11. Bond-film er den nemmeste at kritisere og absolut ikke uden grund. Det største problem er James Bond i det ydre rum, hvor han tydeligvis ikke hører hjemme. Rovdriften på Star Wars-populariteten er åbenlys, og hverken effekterne eller charmen kan tilnærmelsesvis følge med rumeventyret fra 1977. ’Moonraker’ ender i stedet som en parodi på sig selv. Den kørende gondol på Markuspladsen i Venedig blev indbegrebet af gadget-overkill i Bond-universet (i hvert fald indtil en usynlig bil overtog rollen mere end 20 år senere). Andre tåbeligheder inkluderer en kærlighedsaffære mellem håndlangeren Jaws og tyrolerkvinden Dolly, der er lige så umorsom, som den er unødvendig. Med andre ord var ’Moonraker’ selv ude om det, men kritikken skygger for en række kvaliteter. Åbningssekvensen foregriber eksempelvis faldskærmsscenen fra Point Break, og Michael Lonsdale leverer en god superskurk i form af Hugo Drax. Man kan også finde et fejende flot opgør på en kabellift i Rio de Janeiro samt en heftig slåskamp mellem Roger Moore og en aggressiv kendo-kriger. Første halvdel af ’Moonraker’ er sådan set ganske vellykket. Det er selvfølgelig slet ikke nok, men publikum var ligeglade. 700.000 danskere så filmen i biografen, og på verdensplan indspillede den 210 mio. dollars.

Die Another Day
21. Die Another Day (2002)
Den værste sekvens i hele Bond-serien finder man 94 minutter inde i ’Die Another Day’, hvor vores helt paraglider på en smeltevandsbølge i selskab med nogle af filmhistoriens dårligste CGI-effekter. James Bond var endegyldigt kørt af sporet, og Pierce Brosnans æra som den britiske agent var slut. Hans usynlige bil gjorde kun ondt værre, og ’Die Another Day’ begik flere af de samme fejl som ’Moonraker’. Måske var det overlæssede effektjageri en reaktion på den bovlamme ’The World is Not Enough’, eller også forsøgte man at skabe en moderne James Bond, der kunne hamle op med samtidens mere adrenalinorienterede actionfilm. Missionen mislykkedes, men trods alt havde modreaktionen en positiv side. ’Die Another Day’ er ganske vist umådelig tåbelig, men den har det i det mindste sjovt og er mere underholdende end de tre lavere rangerende film på denne liste. Luftpudebåds-sekvensen er blandt de bedre åbningsscener (desværre ankommer James Bond på et surfbræt), imens Rosamund Pike og Halle Berry leverer varen som handlekraftige Bond-kvinder. Der er også en effektiv fægtekamp mellem Brosnan og den ellers vattede hovedskurk spillet af Toby Stephens. Det primære problem er fraværet af klassisk Bond-stemning og grimme, computeranimerede is-paladser som erstatning for Ken Adams legendariske kulisser. Det stod klart, at Bond fremover havde behov for en ny tilgang og bedre instruktører end metervarefortællere som Lee Tamahori, der endda forfalder til billige fast forward- og slow-motion effekter.

Diamonds Are Forever
20. Diamonds Are Forever (1971)
Sean Connery vendte tilbage til sin glansrolle for et astronomisk beløb og leverede en halvtræt indsats som den populære agent. Filmen lægger uheldigt ud med en usammenhængende åbningssekvens, hvor Bond når at kvæle en kvinde med hendes bikinitop og drukne Blofeld i en sø af mudder. Ellers forløber begivenhederne som et ihærdigt forsøg på at levere en klassisk Bond-film, men det kniber med stemningen, og særligt Las Vegas-begivenhederne er en tam affære. De kvindelige karakterer, Tiffany Case (Jill St. John) og Plenty O'Toole (Lana Wood), ligner desertører fra en Russ Meyer-film, og selv for Bond-universet har de fået et ekstra vulgært snit. Den bedste scene i hele filmen er en simpel og brutal slåskamp i en elevator. Midt i det hele har vi så Sean Connery, der trods alt stadig ser ud til at nyde virakken. I min verden bliver det aldrig rigtig sjovt, at James Bond kører rundt i et stjålent månefartøj, men filmen skal have kredit for sine særegne øjeblikke som det makabre håndlangerpar, der undervejs forsøger at brænde Agent 007 ihjel i en kiste. Det bedste der kan siges om 'Diamonds Are Forever' er, at både filmen og Sean Connery bevæger sig i retning af fordums storhed. Forsøget kommer ikke i mål, men vi bliver trods alt præsenteret for en superskurk med sin egen boreplatform. Det er alligevel noget.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Helt fair at du synes at den er forfriskende. Der er et par fine action sekvenser i starten - især biljagten fungerer, og stillads svingene er også godkendt. Men der kører tre plots - det ene med exkæresten til Vesper. Det gøres til et stort mysterie, og falder til jorden med et brag i en ligegyldig slutning som kun antyder hvad der måske sker.

Det andet plot handler om det overordnede syndikatet og her får vi også kun antydninger om hvor stor det er - og jeg er som sagt ikke tilhænger af den bizarre og atypiske action, som foregår i operaen.

Tredje plot handler om Dominic Greene, som har en grøn fupvirksomhed - som dækker over noget helt andet. Actionsekvensen med "bådjagten" er noget af det dårligs filmede/klippede jeg har set.

Jeg synes det er alt for meget til 1 time og 46 minutter - og ovenikøbet bringes Rene Mathis tilbage i handlingen, helt ulogisk. Især fordi de ikke skylder hinanden noget.

Alt i alt en ret ustruktureret film, efter min mening. Og værst af alt - jeg tog mig i at kede mig, hvilket jeg eller normalt ikke oplever i en Bondfilm. Men helt fair at du har en anden oplevelse, man opfatter jo ikke film ens.

Henrik Vinther

Jeg synes nu slutningen giver meget god mening. Han ender med at lade Vespers ekskæreste leve, på trods af at han nærmest har slagtet alle skurke i filmen. Det gør han fordi han endelig har tilgivet sig selv, måske fordi han formår at redde Camille i det brændende hotel (han formåede ikke at redde Vespers liv, hvilket må ligge til grund for hans vrede).

Synes det er meget kløgtigt kun at antyde størrelsen af syndikatet, specielt hvis de har tænkt sig at bruge det i kommende film (hvilket det jo lader til) det var præcis det samme de gjorde i de gamle Bond film med SPECTRE organisationen, som jo også fungerede som et "sideplot" til at starte med.
Jeg kan rigtig godt lide actionscenen i operaen, det er fedt at rytmen i actionsekvensen er synkroniseret til musikken, og det er flot filmet i mine øjne.

Må give dig ret i at bådscenen ikke er helt tilfredsstillende, den har momenter, men ja, den er blevet klippet lidt for meget i.

Men ja, kan godt se hvad du mener med nogle af dine pointer uden at være enig med særlig mange af dem :p Der er jo heldigvis plads til at have forskellige opfattelser af film :D

Antaeus

Du skriver at du ser film for at blive udfordret, fint men din videre beskrivelse af Quatom of Solance angiver intet om udfordring, den handler bare om du mener karaktererne gennemgår en udvikling og er interessant. Men bliver du virkelig udfordret af det? Så har vi ikke helt samme forståelse af ordet udfordring eller også må du klargøre.

Personligt synes jeg samtlige Bond film er gode og underholdende. Jeg ser film for at blive underholdt, det er så forskelligt hvad der underholder mig og fanger min interesse.

Henrik Vinther

Ja en karakterdrevet film er for mig altid en mere udfordrende film end en plotdrevet film, da den forlanger af sit publikum at sætte sig ind i og tolke på karakterernes synspunkter, psykologi og udvikling, hvilket Quantum of Solace gør i mine øjne. Den er på ingen måde en af de mest udfordrende film jeg har set, men sandsynligvis den mest udfordrende James Bond film jeg har set.

Antaeus

Hvis vi tager Bond film generelt så er de ikke ligefrem kendt for at være karakterdrevet eller at karaktererne udvikler sig. Og da det er det du værdsætter i forhold til et godt plot så kan Bond film ikke være specielt gode i dine øjne, nærmest tværtimod.

Personlig synes jeg det kan være rigtig mange ting som tilsammen gør at en film er god, men jeg kan bestemt ikke sige at karakterudvikling er vigtigere end plottet. Normalt vil jeg sætte plottet højere, men ikke nødvendigvis i alle film. Det vil altid være en kombination af mange indtryk hvor det kan være meget forskelligt hvad der er vigtigst.

Henrik Vinther

Det er måske også lidt sort/hvidt at sige at karakter skildring er det eneste jeg kigger på, kan f.eks. også værdsætte et godt stykke stuntarbejde, god scenografi og et kreativt plot. Så det er selvfølgelig en kombination af flere ting.
Men jeg er generelt meget mere til karakterdrevne film end plotdrevne film, så nej James Bond filmene er ikke i nærheden af at være blandt mine yndlingsfilm (af hvilke mange ikke har et plot, men fokuserer fuldstændig på karakterer).

Jeg synes der er gode Bond film, blandt andet Quantum of Solace, men der er også mange af dem der ikke gør noget for mig (de fleste Roger Moore film f.eks.)

Antaeus

I har jo valgt kun at tage EON filmene med er der så ikke kun 23 film?
I kan jo ikke tage Spectre med endnu.

http://www.007james.com/articles/list_of_james_bond_movies_part_3.php

Antaeus

Vi har jo i sin tid haft afstemningen, så kan vi jo sammenligne.
Plus en masse andre Bond afstemninger.
Vi mangler dog nogle Bond afstemninger (bil, skurk, gadget, intro).

De mange afstemningers resultater:
http://www.kino.dk/nyheder/2012/10/det-bedste-af-james-bond#kinoPoll593#...

Her er bedste film afstemningen med debat:
http://www.kino.dk/nyheder/2012/06/afstemning-den-bedste-james-bond-film...

Og her her resultatopgørelsen:
http://www.kino.dk/nyheder/2012/06/den-bedste-james-bond-film-er-kaaret

Simon

Den liste kan jeg godt nok ikke forholde mig til. Især fordi jeg mener at 'World is not enough', og 'Live and Let Die' er blandt de bedste film.

De 5 ringeste:

1(eller sidst): Die another Day. Gud fader et ringe plot.
2: On her majesty secret service. Gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaab.
3: Quantum of Solace: Craig's dårligste film som Bond. Sikke et urealistisk plot ligesom Die Another Day.
4: From Russia with Love: Endnu et kedeligt plot.
5: Diamonds are Forever. Sean Connery var allerede dengang ved at blive gammel, og han lignte en på 20 år ældre end han var dengang.

De 5 bedste:
1: Goldfinger: Sikke en overraskelse, den har alt hvad en action film skal have. Sådan.
2: A View to a Kill: Hvad er der så dårligt ved den? Det hved jeg ikke, og den er en af mine favoritter.
3: The World is not enough: Action i top.
4: The Man with the Golden Gun: Suuuper plot, endnu en Bond film som ikke røg på skamme listen.
5: Live and Let Die: Bond mod de sorte gangstere. Fremragende.

Antaeus

Jeg er enig i at alle Bond film er værd at se.
Man kan selvfølgelig vurdere som der gøres her og det er ret svært at gøre anderledes med mindre man kan huske tilbage. Man skal dog huske at den første Dr. No. kom helt tilbage i 1962 og mange andre er ret gamle. Film har det med at falde for tidens tand. En film kan have været et mesterværk da den blev udgivet, men ser man den i dag så kan den måske ikke engang opnå en middelkarakter - er det så en dårlig film?

Jeg har set alle Bond film rigtig mange gange, herunder alle fornyligt fra boxen og er vokset op med Roger Moore som Bond. Så min vurdering vil nok være en blanding af hvad jeg synes nu og hvad jeg husker - jeg har set de fleste (muligvis alle) i biografen fra midt i Moore perioden og frem.

Live and Let Die er ikke blandt de bedste, men den er bestemt heller ikke blandt de værste. Den fungerer ganske godt og skal ikke nomineres blandt de værste. Moore fungerede ret godt i sin første Bond rolle.

Moonraker har den bedste åbningsscene af alle Bond film og var en rigtig god film da den udkom. Der var mange ting der fungerede ret godt og jeg husker ganske tydelig at jeg så den til premieren og kom glad ud. De skulle selvfølgelig have holdt sig langt væk fra forelskelsen, men det er også det eneste der virkelig er ringe.

Diamonds Forever falder heller ikke ind i blandt mine dårligste Bond film, men jeg er enig i at den nok er Connerys dårligste, hvis vi ser bort fra Never Say Never Again.

Skyfall
Og så spekulerer jeg alvorligt i at nominere den nyeste Bond film som er ret langt fra Bond ånden og med et fuldstændig håbløst plot og med en Bond som er noget anderledes end fra de andre og hvad man har opbygget de sidste 50 år. Jeg kan faktisk ikke huske at jeg har været mere sur over en Bond film end da jeg gik ud efter at have set Skyfall. Der er så mange ting i vejen med den og jeg har skrevet det rigtig mange gange herinde i anmeldelsen og diverse diskussioner.

Skal vi have de dårligste så er jeg lidt mere enig med Wayne end Kino.

24. License To Kill
Den er stadig god, men det må være den svageste Bond film af dem alle. Timothy Dalton fungerede aldrig rigtig som Bond.

23. Quantom Of Solance

22. The World Is Not Enough

21. Skyfall

20. A View To A Kill

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

johnny

minder mere som nikita end jason bourne for mig.

6 timer siden
Rasmus/Musen

Hvis Jurrasic World-teamet begynder at lave endnu flere af sådan nogle kortfilm(eller bare film i det hele taget), så er jeg totalt klar på at se d

18 timer siden
Michael

også før Avengers: Infinity war?

19 timer siden
Jacob

... scenen passer ind i Black Widow, så har jeg ikke noget problem med genbrug.

1 dag siden
Johan

Nu har jeg ikke set filmen endnu, men jeg vil mene det er på tide han bliver belønnet for sin indsat i Hollywood. Brad Pitt er for vild!

1 dag siden

Aktive debatter