Instruktør fundet til James Camerons manga-projekt

15 år undervejs...
Billede
(© Battle Angel (1993) / KSS)

James Cameron har arbejdet på en filmatisering af Yukito Kishiros manga-serie 'Battle Angel Alita' i 15 år, men han har haft travlt med sit Avatar-univers, så nu har han valgt blot at producere filmen.

The Hollywood Reporter kan berette, at Robert Rodriguez (Sin City) skal instruere, og at filmen endelig er kommet ud over rampen hos 20th Century Fox.

'Battle Angel Alita', kendt som 'Gun/Dream' i hjemlandet Japan, handler om en kvindelig cyborg, der bliver dusørjæger efter at være blevet reddet fra skrotning af en professor, som omprogrammerer hende.

Camerons projekt er ikke den eneste manga-filmatisering, der har haft et langstrakt forløb på tegnebrættet. 'Akira' har ligget stille i årevis hos Warner Bros., inden rygterne om en trilogi opstod for en måneds tid siden.

Alita: Battle Angel, som filmens titel bliver, har ingen premieredato.