Die Hard 6 med en ung John McClane

Yippie ki yay?
Billede
(© 20TH CENTURY FOX)

Har vi brug for flere Die Hard-film?

Ifølge 20th Century Fox er svaret ja, og ikke bare endnu en fortsættelse, men en fortsættelse der samtidig er en prequel.

Deadline skriver i dag, at action-sagaen muligvis får et sjette kapitel, hvori den aldrende John McClane skal dele skærmtiden med en forhistorie om karakterens unge år.

Producer Lorenzo di Bonaventura og instruktør Len Wiseman (Die Hard 4.0) er i fuld gang med forhandlingerne, der rebooter og fortsætter filmserien på en og samme tid. Ligesom X-Men-filmene - men formentlig uden tidsrejseelementet.

Forhistorien vil fortælle om McClanes tid som gadebetjent i 70ernes New York, hvilket betyder, at en eller anden ung skuespiller skal overtage rollen fra Bruce Willis. En ide, der lyder vanvittig, men på den anden side, er der en ny Han Solo på vej, så intet er helligt længere.

Hvis filmen bliver en realitet, hvem vil du så foretrække som den unge John McClane?

Vi hælder til enten Jack Reynor eller Jack O'Connell... men kan de dele one-liners og øretæver ud på samme måde som Willis?